Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsengade 35, 6700 Esbjerg

Uddannelsesansvarlig Overlæge til Øre, næse-og Halsafdelingen på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

En aktiv og initiativrig speciallæge i oto-rhino-laryngologi søges til ansættelse som overlæge ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg pr. 1. december 2018 eller efter aftale.
 
Ansøger med bred uddannelse indenfor specialet oto-rhino-laryngologien vil blive foretrukket.   
Der ønskes en ansøger med selvstændig erfaring indenfor thyreoideakirurgi og næse-bihulekirurgi. 
Erfaring med lægelig videreuddannelse forudsættes.  
 
Afdelingen  
Afdelingen varetager udover undersøgelse og behandling af almindelige øre-næse-halssygdomme, ultralydsundersøgelse af hals, udredning af svimmelhed, stroboskopiske undersøgelser af larynx, FEES undersøgelser af synkefunktionen, CAS-FES bihulekirurgi, benign strumakirurgi samt mellemørekirurgi.  
 
Stillingen ønskes besat af overlæge, da afdelingen ønsker at styrke det ledelsesmæssige fokus. Der er til afdelingen tilknyttet en forskningslektor og der foregår forskning tvær- og monofagligt på højt niveau.  
Afdelinger vægter uddannelse højt. 
 
Øre-næse-halsafdelingen er sektioneret i et øre-næse-halskirurgisk og et audiologisk afsnit. Afdelingen modtager uselekterede øre-næse-halspatienter fra praksissektoren og selekterede patienter fra de praktiserende øre-næse-halslæger i Region Syddanmarks sydvestlige del, og optageområdet svarer til det tidligere Ribe Amts patientgrundlag på godt 270.000 indbyggere.  
 
Afdelingen har ingen egen sengeafdeling, men har senge på FAM´en, palliativ sengeafdeling, i fællesskab med ortopædkirurgisk afdeling og på Børne- og Ungeafdelingen. Afdelingen har endvi-dere et stort ambulatorium med 5 daglige stuer. Vi har omkring 1.500 indlæggelser per år og over 20.000 ambulante besøg om året. Afdelingen består endvidere af en høreklinik, hvor den daglige drift varetages af en audiolog. Afdelingen varetager i henhold til den nye specialeplan den benigne thyreoideakirurgi i et tæt og formaliseret samarbejde med Endokrinologisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.  
 
På afdelingen er der i øjeblikket ansat 4 overlæger og 3 afdelingslæger samt 4 yngre læger under uddannelse.  
 
Afdelingen lægger stor vægt på at skabe et godt uddannelsesmiljø, og det sidste inspektorbesøg resulterede i en meget positiv inspektorrapport. Afdelingen varetager døgnvagt i form af tilkaldevagt fra bolig og yngre læger har en speciallæge i beredskabsvagt/tilkaldevagt som bagvagt.  
 
Stillingen som overlæge aflønnes i henhold til gældende overenskomst.  
 
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til konst. ledende overlæge Stig Krarup Petersen på mail: Stig.Krarup.Petersen@rsyd.dk eller telefon 7918 2769 
 
 
Ansøgning udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier omhandlende de 7 kompetenceområder. Ansøger bedes udfylde dette skema med relevante data fra CV´et.  
 
Ansøgningsfrist: 30. September 2018  
   
Er Sydvestjysk Sygehus noget for dig?  
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Vi er et stort akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset, der bygges ny sengebygning, som tages i brug i 2019/2020, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel.  
 
På Sydvestjysk Sygehus tænker vi i det hele menneske. Så som vores nye overlæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for resten af din familie, at bo i Danmarks 5. største by, Esbjerg. Se mere om karrieremuligheder og tilflytterservice på www.energimetropol.dk Video om Esbjerg.  
 
 
Ansøgning kan ske elektronisk ved anvendelse af efterfølgende funktionalitet.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Kontaktperson
    Stig Krarup Petersen
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    205095
  • Quick-nr.
    357502
  • Indrykningsdato
    18-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Stig Krarup Petersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    205095
  • Quick-nr.
    357502
  • Indrykningsdato
    18-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.