Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Uddannelsesansvarlig overlæge til Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus

                                                       

Ved Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus er en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge med vagtforpligtelse ledig til besættelse 01.11.18 eller snarest derefter.

Afdelingens lægestab står over for et generationsskifte grundet snarlig pensionering af de seniore speciallæger, hvorfor der søges en initiativrig og engageret uddannelsesansvarlig overlæge, der vil tage aktivt ansvar og bidrage til at præge udviklingen fremadrettet.

Der søges en bredt uddannet speciallæge, der kan håndtere opgaver både på operationsgangen og på intensiv afdelingen.

Intensiv afdelingen har 9 sengepladser og behandler omkring 800 patienter årligt.

Holbæk Sygehus er et akutsygehus med traumemodtagelse, hvorfor en del af det anæstesiologiske arbejde i dagligdagen vil være præget af denne funktion.

På sygehuset findes følgende specialer: Anæstesiologi med intensiv terapi, kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og obstetrik, intern medicin (med grenspecialerne kardiologi, nefrologi, neurologi, lungemedicin, allergologi, geriatri og reumatologi), pædiatri med neonatologi, diagnostisk radiologi incl. MR- og CT-scanning.

Afdelingen prioriterer uddannelse højt.

Afdelingen varetager postgraduat uddannelse af læger og anæstesi-og intensivsygeplejersker.

Afdelingen er uddannelsessted for fire introduktionslæger samt 4 læger i hoveduddannelsesstilling.

Vi tilbyder

  • En afdeling, der vægter arbejdsmiljø og samarbejde højt
  • En varieret klinisk hverdag med mulighed for at bevare den anæstesiologiske bredde, men hvor specifikke ønsker om specialisering også kan tilgodeses.
  • Rig mulighed for eget ansvarsområde og medbestemmelse

Vores forventninger

  • Speciallæge i anæstesiologi
  • Faglig kompetent med bred anæstesiologisk erfaring
  • Ansvarlig for, at uddannelsen i afdelingen dels opfylder målbeskrivelsens krav og dels ajourfører sig med udviklingen inden for videreuddannelse i specialet.
  • Gode kommunikative evner
  • Mod på varetagelse af behandling til patienter med forskellige akutte medicinske og kirurgiske tilstande
  • Gerne god erfaring med ultralyd herunder varetagelse af regionale blokader
  • Godt humør

Den, der ansættes i stillingen kan vælge enten at have hovedparten af dagarbejdstiden i intensivafsnittet eller på den centrale operationsgang.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi, der selvstændigt skal kunne varetage alle afdelingens opgaver. Ansøgeren skal besidde evne og vilje til samarbejde, og kunne udvise fleksibilitet og initiativ samt være parat til at indgå i det tværfaglige samarbejde i afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysning

Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jørn Bo Madsen, Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus, 21 60 39 17, jbma@regionsjaelland.dk

Ansøgerne bedes i deres ansøgning-med bedst mulig dokumentation- forholde sig konkret til de ” syv kompetencer” (i.h.t. ”Vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger” af 25. juli 2005).

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Jørn Madsen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    004392
  • Quick-nr.
    357584
  • Indrykningsdato
    18-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Jørn Madsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    004392
  • Quick-nr.
    357584
  • Indrykningsdato
    18-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.