Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

griffenfeldsgade 46, 2200 København N

sygeplejerske ambulant psykiatri nørrebro

 
Sygeplejerske søges til FACT team i Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro, der er en del af Psykiatrisk Center København 32-37 timer. Arbejdet ligger i almindelig arbejdstid på hverdage. 
 
Søger du et meningsfuldt og fagligt udviklende job på en arbejdsplads med et rigtig godt arbejdsmiljø så læs videre.
 
Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående ca. 11 behandlere og en peer-medarbejder. 
Vi overgik til F-ACT modellen foråret 2018. Der er planlagt en lang række af temadage og teamcoaching i løbet af de næste to år for at sikre en god implementering. 
 
F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment) er en metode, der tilbyder langvarig psykiatrisk behandling til borgere med alvorlige psykiatriske lidelser. Behandlingen tilbydes, der hvor patienten befinder sig, og ydes derfor både i nærmiljøet og i ambulatoriet.  
 
Tilgangen bygger på recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed og tilstræber inklusion i lokalsamfundet.  
 
Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro er beliggende i det tidligere Sct. Josephs Hospital på Griffenfeldsgade i hjertet af Nørrebro. Vi er tre FACT teams og et bostedsteam i alt ca.45 medarbejdere - sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, socialpædagog, sekretærer, læger og og psykologer . Vi behandler ca. 650 patienter ambulant. 
 
Ambulatoriet er en del af Huset for Psykisk Sundhed, som er et samarbejdsprojekt med Københavns kommune. Projektet har fokus på netværksmøder, fælles ledelse og inddragelse af frivillige fra lokalsamfundet. 
 
Vi søger en sygeplejerske der 
  • Har klinisk psykiatrisk erfaring  
  • Samarbejder dynamisk i en tværfaglig gruppe 
  • Møder patienter og pårørende med fokus på respekt, håb og muligheder 
  • Er fagligt engageret, fleksibel og kan lide at have "flere bolde i luften" 
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og målrettet 
  • Tager del i udviklingen af et nyt ambitiøst behandlingstilbud 
Lidt om opgaverne
  • Kontaktperson for en gruppe patienter    
  • Samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder      
  • Medicinadministration 
  • Dokumentation i journalen/sundhedsplatformen herunder oplæg til behandlingsplaner.    
  • Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde  
  • Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende.   
  • Indgår i det tværsektorielle samarbejde både i og udenfor huset
 
Vi tilbyder 
  • En alsidig arbejdsdag med mange spændende opgaver og høj grad af indflydelse på eget arbejde
  • En tværfaglig og erfaren gruppe kolleger med et højt fagligt og socialt engagement, der brænder for patienterne, og hele tiden søger efter at yde den bedst mulige behandling  
  • Et godt arbejdsmiljø, hjælpsomme og søde kolleger 
  • At blive en del af et stort ambulatorium med omkring 44 medarbejdere, herunder en sygeplejerske gruppe på ca.14, hvor kvalifikationerne er helt i top     
  • Tæt dagligt samarbejde i dit FACT team
 
Har du lyst til at være en del af ovenstående så send os en ansøgning eller ring for at høre nærmere. Du kan kontakte afdelingssygeplejerske Birgitte Vejstrup på 22101197 eller teamkoordinator Rasmus Lauritsen på 6040783. 
 
Ansættelsesfrist den 19.10 kl 12.00 
Vi indkalder løbende til samtaler. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.    
 
Psykiatrisk Center København  
Er Danmarks største psykiatriske center, og er fagligt spændende og forskningsstærkt.. 
 
Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange F-ACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. På 14 matrikler.  
 
Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk 
 
Og om Region Hovedstadens Psykiatri på onboarding sitet 
 
https://www.psykiatri-regionh.dk/onboarding/Sider/default.aspx  
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Birgitte Vejstrup
  • Adresse
    griffenfeldsgade 46, 2200 København N
  • Stillingstyper
    Distriktssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    214068
  • Quick-nr.
    357587
  • Indrykningsdato
    18-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    griffenfeldsgade 46, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Birgitte Vejstrup
  • Stillingstyper
    Distriktssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    214068
  • Quick-nr.
    357587
  • Indrykningsdato
    18-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job