Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Social- og Sundhedsassistent med lyst til aften- og nattevagter på et åbent afsnit på Psykiatrisk Center Amager

Jobbet: 
Vi søger en ny kollega! – En social og sundhedsassistent til et spændende job med mange muligheder, som man kan få stor indflydelse på (med tiltrædelse d. 1.12.2018 - eller snarest muligt). 
 
D2 – der er et åbent døgnafsnit med subspeciale i affektive lidelser. Vi modtager patienter med alle slags psykiske lidelser og psykiatriske diagnoser, hvoraf ca. halvdelen af pladserne er prioriteret til patienter med affektive lidelser. Patienterne, der indlægges her hos os, har ofte udfordrende og komplekse problemstillinger, der kræver et større tværfagligt samarbejde, samt specialiseret farmakologisk behandling. Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper, hvor patienterne støttes i at opretholde almindelige daglige gøremål, ligesom de tilbydes behandling i grupper. Vi har fokus på at videreudvikle behandlingen indenfor den kognitive referenceramme samt at optimere behandlingen i samarbejde med psykoterapeutisk enhed og det ambulante team for affektive lidelser. Vi vil skabe sammenhæng i behandlingsforløbet – blandt andet ved hjælp af behandlingsplaner udarbejdet i tæt samarbejde med patienterne. 
Vi er en meget omsorgsfuld personalegruppe, både erfarne og nyuddannede, der vægter den gode tone og fagligheden højt. Vi griner og sparer med hinanden. Vi er individuelt meget opmærksomme, fulde af omsorg og respekt overfor hverandre.  
 
Vi tilbyder: 
Et center der arbejder systematisk og målrettet med driftsmålsstyrring og forbedringsledelse. 
På D2 samarbejder vi med de øvrige afsnit på centeret om fælles forbedringsindsatser, og vi har allerede gang i en række udviklingsopgaver, som du vil kunne få medindflydelse på.  
Det drejer sig bl.a. om nedbringelse af tvang, nye ideer til pårørende kontakt og inddragelse af patienterne i udarbejdelse af behandlingsplaner, "ventet og velkommen", patienttilfredshedsmåling på tablets og opfølgning på disse.   
Vi arbejder aktivt med kompetenceudvikling af personalet og er i gang med kortlægning af disse.  Der er på centret oprettet en task force, der arbejder grundigt med sundhedsplatformen og alle de nye muligheder der viser sig i systemet, og vores nøglepersoner bringer nye lommekort og undervisning ud i afsnittene. 
Derudover vil der være plads til egne tiltag, som sikrer en kvalitetsudvikling i afsnittet. 
D2 har plads til 16 patienter. Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har desuden adgang til en gymnastiksal, sanserum, et skønt udemiljø – både fælleden og få stop fra Amager strand. Derudover hjælper vi vores patienter til at komme afsted på væresteder og andet, der kan være med til at ruste til tiden efter indlæggelse. 
  
På afsnittet, er der, ud over afdelingsledelsen, der består af overlæge Carsten Andersen og afdelingssygeplejerske Lena Theilgaard, ansat sygeplejersker og social og sundhedsassistenter en socialrådgiver, recovery mentor. Vi uddanner SSA elever, medicinstuderende og sygeplejerskestuderende.   
Vi modtager patienter, der har brug for et døgnophold. Der kommer både patienter fra akutmodtagelsen og fra de intensive afsnit.  
Der vil være patientforløb, der varer fra få dage og op til flere måneder. 
I afdelingen prioriterer vi tæt samarbejde det intensive afsnit vi er nabo til, da det efter vores mening øger sikkerheden og nedbringelse af tvang.  
  
Vi anvender Safewards til at nå centerets mål om reduktion af fikseringer og der tilbydes derfor psykofysisk grundkursus med opfølgende vedligeholdelsestræning 3 gange årligt og et intensivt 2-dages kursus i Safewards.  
Udover dette er vi hjælpsomme i resten af centret, både hvad angår faglig sparring og reel fysisk tilstedeværelse.  
Der er tilbud om supervision én gang, hver anden uge i afdelingen, og personalegruppen er gode til at sparre med hinanden om sygeplejefaglige problematikker. Vi har ugentlig fast undervisning af vores overlæge og fra hinanden. Der tilbydes derudover tværfaglig undervisning én til to gange ugentlig på tværs af PC Amager. Dette bidrager til et højt fagligt niveau, samt skaber rum for respektfuld meningsudveksling.  
Vi tilbyder desuden en imødekommende og sjov personalegruppe, der også laver en del sociale tiltag. 
 
Vi værdsætter, at du kan: 
  • udvikle og støtte strukturerede patientforløb 
  • deltage i komplekse patientforløb 
  • deltage i innovative tiltag i tråd med RHP indsatsområder, såsom Recovery, strukturering af hverdagen, nedbringelse af tvang, faglig kvalitet i dokumentationen 
  • Det er en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring. 
  • Holde hovedet koldt/bevare et køligt overblik i en dynamisk hverdag   
Vi forventer, at du 
  • Er uddannet SSA  
  • Gode sociale kompetencer, positiv energi og gode samarbejdsevner 
  • Har en interesse i at tilegne dig ny viden, og er en kollega, der sætter pris på vidensdeling 
  • Har en interesse i relations- og kommunikationsarbejde, og er god til at skabe en tillidsfuld relation 
  • Kan tage ansvar for at formidle, udvikle og udøve sygepleje 
Løn- og ansættelsesforhold: 
Stillingen er ledig nu og derfor til snarest mulig besættelse. Stillingen er på 28 timer pr. uge.  
 
Stillingen, vi søger at få besat, er en stilling i blandede vagter, fortrinsvis aften og nat i et fast rul, samt arbejde hver 4. weekend. Hvis du har interesse i jobbet, men andre ønsker til antal vagter og timer, hører vi gerne fra dig alligevel.  
 
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne din TR Peter Beck Nielsen, telefon 3864 1675
 
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her
 
Ansøgningsprocedure: 
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder. 
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. 
 
Ansøgningsfristen er den søndag den 21.10.2018, kl. 12.00. Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler løbene.
Så hold dig endelig ikke tilbage med at søge stillingen.  
 
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lena Theilgaard på telefon 38 64 17 03 
 
Om Psykiatrisk Center Amager: 
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager. Befolkningstallet udgør omkring 176.000 borgere, og der forventes yderligere befolkningstilvækst. 
Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Fra 1. maj 2015 er der 120 sengepladser fordelt på fire intensive og fem åbne sengeafsnit, samt et modtageafsnit og dertil hørende psykiatrisk akutmodtagelse. De åbne sengeafsnit er subspecialiserede i henholdsvis affektive lidelser, debuterende psykoser, skizofreni og rehabilitering samt ældrepsykiatri.  
Den ambulante behandling varetages i Psykiatrisk Ambulatorium på Hans Bogbinders Alle i tre specialiserede teams. Team 1 behandler patienter med affektive tilstande og personlighedsforstyrrelser, Team 2 med debuterende psykoser før og efter behandling i OPUS, og Team 3 patienter med længerevarende psykoser. Derudover er der to OP-teams (opsøgende psykoseteams) og to OPUS-teams. Endvidere er der på centret et psykoterapeutisk afsnit med ambulante behandlingstilbud, og et ældrepsykiatrisk ambulatorium, og et kompetancecenter for selvmordsforebyggelse. Centeret yder konsulent- og tilsynsfunktion på bocentre i optageområdet samt på Amager Hospital.  
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses-, og undervisningsaktivitet, samt en Forskningsenhed. Centret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier; KBU (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin, samt til introduktions-, og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og uddannelse af specialpsykologer. Centret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet. Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN som metode til at skabe en forbedringskultur. 
 
Du kan læse mere om centret her
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214104
  • Quick-nr.
    357655
  • Indrykningsdato
    20-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214104
  • Quick-nr.
    357655
  • Indrykningsdato
    20-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.