Region Sjælland

Filadelfia

Visby Alle 1, 4293 Dianalund

Sygeplejerske/SSA til aftenvagt på Epilepsihospitalet

Afsnit for epilepsi med handicap på Epilepsihospitalet søger sygeplejerske/SSA 28 timer pr. uge, fortrinsvis aftenvagt pr. 1. december 2018 eller efter aftale.

Stillingen indeholder weekendvagt hver anden weekend, samt vagtdækning ved ferie, kurser og sygdom.

Du vil blive ansat på Epilepsihospitalet, i afsnit for epilepsi med handicap, Danmarks eneste hospitalsafdeling, der behandler fysisk og psykisk udviklingshæmmede, voksne patienter med epilepsi.

Afsnit for epilepsi med handicap er velindrettet til opgaven og normeret til 10 patienter. Du kommer til en arbejdsplads hvor såvel LEAN, patientsikkerhed og kvalitetsarbejdet er velintegreret og en naturlig del af de daglige opgaver. Afsnittet har et godt arbejdsklima og du møder kompetente kolleger.

Er du en dygtig sygeplejerske/SSA, der sætter høje etiske mål i samarbejdet og interesserer du dig for og/eller har erfaring i adfærds- og anfaldsobservation, kunne jobbet være lige noget for dig.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og indebærer bl.a. adfærds- og anfaldsobservation, samt varetagelse af komplekse og grundlæggende sygeplejeopgaver. Foruden patientplejen, har afdelingens personale ansvaret for at døgnbetjene en central overvågningsfunktion, der er placeret i afdelingen.

Vi forventer at du:

  • udviser loyalitet, respekt og stabilitet i det daglige fremmøde.
  • er opmærksom på egen rolle og tager medansvar for et godt arbejdsmiljø i afdelingen.
  • er fleksibel, løsningsorienteret og har fokus på effektiv ressourceudnyttelse.

Vi tilbyder:

  • individuelt tilrettelagt introduktion og obligatoriske kurser.
  • et arbejdsmiljø, der giver mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • medindflydelse på arbejdsindhold i tæt samarbejde med erfarne kolleger ud fra afdelingens vilkår.
  • ferielukning i sommerferien i tre uger, samt påske, jul og nytår.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Henrik Petterson, tlf. 58 27 11 13. Der kan endvidere henvises til hjemmesiden www.epilepsihospitalet.dk.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. I opslaget på vores hjemmeside finder du også stillingsbeskrivelse for SSA og for sygeplejerske.

Ansøgningsfrist Søndag d. 21. oktober 2018. Vi forventer samtale i uge 43, 2018.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Adresse
    Visby Alle 1, 4293 Dianalund
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    000112
  • Quick-nr.
    357840
  • Indrykningsdato
    26-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Adresse
    Visby Alle 1, 4293 Dianalund
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    000112
  • Quick-nr.
    357840
  • Indrykningsdato
    26-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.