Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Engageret og omstillingsparat akutsygeplejerske til akutklinikken

Vi søger en sygeplejerske med interesse for de korte akutte patientforløb, og som ønsker at være en del af patienternes første møde med hospitalet. 
 
Hvordan ser din arbejdsdag ud hos os? 
Du vil efter introduktion og oplæring bl.a. få ansvar for modtagelse af akutte patienter samt at sikre sygeplejefaglig observation, pleje og behandling af høj faglig standard. Derudover vil du arbejde med koordinering af patientforløb samt sikre hensigtsmæssig planlægning, delegering og udførelse af sygeplejen til den enkelte patient. 
 
Hvorfor skal du vælge os? 
Vi har et struktureret kompetenceudviklingsprogram med bl.a. formaliseret introduktions- og oplæringsforløb, undervisning, fast tilknytning til erfaren sygeplejerske samt mulighed for diplomuddannelse i akut sygepleje. Som nyansat sygeplejerske i medicinsk team på Gentofte, vil du få et fastlagt oplæringsprogram over 12 uger. Du vil i løbet af de 12 uger gennemgå et program og et antal kompetencekort, som sikrer at du selvstændigt vil kunne varetage mange sygeplejeopgaver efter introduktion.  
 
Derudover tilbyder vi: 
  • Indflydelse på egen vagtplan 
  • Kompetente og engagerede kollegaer, som brænder for akutområdet 
  • Mulighed for at sætte præg på sygeplejen til den akutte patient og på udviklingen i vores afdeling 
Vores forventninger til dig 
Du er udviklingsmindet og har lyst til at arbejde med akutte medicinske patienter. Du arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst, struktureret samt evner at prioritere. Med din positive indstilling fremstår du imødekommende og nærværende samt formår at bevare overblikket i en travl hverdag 
 
Yderligere bidrager du med: 
  • Ønske om at udfordre og udvikle dig selv fagligt og personligt 
  • Rolig udstråling selv i akutte eller pressede situationer, hvor du er god til at udvise overblik 
  • At tage initiativ til egen læring, være reflekterende, opsøgende og nysgerrig. 
Hvem er vi?  
I vores team modtager vi døgnet rundt akutte og kritiske syge patienter til de interne medicinske specialer. Vores dagligdag er afvekslende, travl og præget af et stort patientflow. Patienterne er hos os i gennemsnit 24 timer, og vi udskriver ca. 50 % af patienterne direkte fra Akutklinikken. De øvrige patienter visiteres til specialernes sengeafsnit.
 
I vores afdeling har vi 2 intermediære pladser, til kritisk syge patienter med behov for øget observation. De sygeplejemæssige opgaver til disse to stuer kan variere meget, alt efter kompleksitet og behov hos den enkelte patient. 
 
Vi er en fagligt og socialt velfungerende personalegruppe sammensat af nyuddannede og erfarne sygeplejersker samt 4 social- og sundhedsassistent. Vi har fokus på kvalitet, faglighed, flow og høj patienttilfredshed. 
 
Kvalifikationer 
Du er sygeplejerske gerne med et par års klinisk erfaring.  Har du erfaring indenfor det akutte og/eller kritisk syge patienter vil det være en fordel. 
 
Ansættelsesvilkår 
Vi kan tilbyde ansættelse i fast stilling på 32-37 timer pr. uge i blandede vagter pr. 1.12. 2018 eller efter aftale. Du må påregne ca. 8 vagter på 4 uger samt weekendvagt hver 3. weekend 12 timer, eller hver 2.uge 8 timer. 
 
Har du lyst til at høre mere, eller at besøge os? 
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Niemann på 38 67 3067 for at høre mere om stillingen eller for at aftale et besøg. 
 
Læs mere om afdelingen på afdelingens hjemmeside. 
 
Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 22.10.18 kl. 08:00.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Niemann
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214291
  • Quick-nr.
    358007
  • Indrykningsdato
    01-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Mette Niemann
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214291
  • Quick-nr.
    358007
  • Indrykningsdato
    01-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.