Region Hovedstaden
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
COPSYCH søger læge til klinisk assistent stilling mhp Ph.d.-studium
COPSYCH søger en læge til klinisk
assistent stilling med henblik på ph.d.-studium ved Center for Neuropsykiatrisk
Skizofreniforskning (CNSR), Psykiatrisk Center Glostrup
Ansættelsesstart
1. januar
2019
Ansættelsessted
Den ansatte
kandidat vil blive forankret i Københavns Universitetshospital, Center for Neuropsykiatrisk
Skizofreniforskning (CNSR), Psykiatrisk Center Glostrup.
Stillingen
som forskningsassistent vil være en del af COPSYCH projektet. COPSYCH er
baseret på en større 5-årig bevilling fra LundbeckFonden og er en 5-årig
tværfaglig, translationel alliance mellem Copenhagen Prospective Studies on
Asthma in Childhood (COPSAC) og Center for Clinical Intervention and
Neuropsychiatric Schizophrenia Research (CINS) (www.cinsr.dk).
CINS er forankret i CNSR, Psykiatrisk Center Glostrup.
Formål
Det
overordnede formål med COPSYCH er at undersøge effekten af prænatal eksposition
af mikro-nutrienter (fiskeolie og vitamin D) på hjernens udvikling, kognitive
funktioner og psykopatologi ved 10-årsalderen. I tillæg undersøges genetiske og
miljømæssige påvirkninger i det tidlige liv på den mentale udvikling.
Alliancen er
baseret på den prospektive COPSAC2010 kohorte, som består af 700 mødre og deres
børn (http://copsac.com/home/copsac-cohorts/copsac2010-cohort/).
Mødrene blev
under graviditeten randomiseret til tilskud af fiskeolie, D-vitamin, eller
placebo i tredje trimester. Fiskeolie-tilskuddet medførte nedsat risiko for
astma og luftvejsinfektioner hos børnene med 30% og forbedrede den motoriske og
kognitive udvikling hos drengene. D-vitamin-tilskuddet medførte også nedsat
risiko for astma samt dæmpede børnenes tilbøjelighed til systemisk lavgrads-inflammation
tidligt i livet.
Stillingen
som klinisk assistent omfatter dataindsamling og analyser af et planlagt 10-års
besøg med omfattende undersøgelser af hjernens udvikling, struktur og funktion herunder
neuropsykiatrisk undersøgelse med kognitive tests, magnetisk resonans (MR)
skanning af hjernen samt vurdering af psykiatriske symptomer med diagnostiske
kliniske interviews. Herudover analyseres immunologiske og metaboliske profiler
hos barn såvel som hos mor.
Data fra
10-årsbesøget vil blive sammenholdt med fortløbende indsamlede data både fra
moderen i graviditeten og fra barnet igennem barndommen.
COPSYCH 10-års
data vil udgøre et unikt materiale til at afsløre kausale årsagssammenhænge mellem
eksposition af mikronutrienter (fiskeolie og D-vitamin) i føtallivet og hjernens
udvikling i barndommen. Herudover vil data bidrage til kortlægning af
betydningen af andre tidlige påvirkninger i form af bl.a. infektioner,
mikrobiom og inflammatoriske tilbøjelighed på børns mentale udvikling.
Det konkrete arbejde
Den ansatte
kandidat vil indgå i tværfagligt team med flere ph.d.-studerende samt et bredt
hold af bl.a. erfarne projektsygeplejersker, seniorforskere og professorer.
Dataindsamlingen
ved 10-årsbesøget omfatter kliniske undersøgelser samt MR-skanninger af omkring
500-600 børn. Konkret bliver hvert barn indkaldt til 2 undersøgelsesdage.
Dag 1 vil
omfatte kliniske, kognitive og psykopatologiske undersøgelser og vil foregå
enten på Gentofte Sygehus eller i COPSAC’s satellitafdeling i Næstved.
Dag 2 vil
omfatte MR skanning på Enhed for Funktionel Billeddiagnostik (FIUNIT), Glostrup
Hospital.
Således vil
især projektets første del omfatte mange kliniske undersøgelsesdage og kræve
stor fleksibilitet i kandidatens arbejdstider samt mobilitet.
Stillingen som
forskningsassistent er rettet imod at lave et ph.d.-projekt. Hovedfokus for det
konkrete ph.d.-projekt vil være analyse af de kognitive data ved 10-årsbesøget
Ph.d.-protokollen
er ikke endeligt udformet, og den ansatte kandidat vil have mulighed for at kunne
påvirke designet af de enkelte studier med henblik på særlige interesseområder.
Hvad kan vi tilbyde
Arbejde i et dynamisk og inspirerende multidisciplinært og tværfagligt forskningsmiljø på internationalt niveau.
Forskningstræning, herunder bl.a. oplæring i en række undersøgelsesmetoder, der også efter endt forskerstilling vil være af stor værdi i det kliniske arbejde indenfor blandt andet neuropsykiatri og pædiatri. Projektets tværfaglige natur vil tillige give bred berøring med blandt andet neuroscience, kognitiv udviklingspsykologi, børne- og ungdomspsykiatri samt socialpædiatri.
Muligheder for at indgå i de allerede eksisterende internationale samarbejdsrelationer.
Dine faglige kvalifikationer
Da studiet omfatter diagnostiske interviews og involverer neuro-anatomisk forståelse søger vi efter en læge (cand.med.). Ansøgere med klinisk psykiatrisk- og-/eller pædiatrisk samt forskningsmæssig erfaring vil blive prioriteret.
Du skal kunne lide at arbejde med børn og deres forældre. Du skal være fagligt ambitiøs, fleksibel og dygtig til at samarbejde med både børn, forældre samt tværfagligt med kolleger. Du skal tale og skrive flydende dansk samt have gode kundskaber i engelsk.
Du skal være interesseret i normal mental udvikling og have blik for psykopatologi. Endelig skal du have interesse i at tilegne dig kundskaber vedrørende avancerede neuropsykiatriske undersøgelsesmetoder herunder billeddannende teknikker såsom MR.
Løn og ansættelsesforhold
Løn i henhold
til overenskomst. Ansættelsen er i første omgang etårig med 3 måneders prøvetid. Der planlægges
udarbejdelse af ansøgning om ph.d.-stipendium med henblik på et treårigt ph.d.-forløb.
Ansøger skal
være indstillet på, at der vil blive indhentet referencer.
Et af målene
i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder,
etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem
ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Ansøgningsfrist: mandag den 29. oktober 2018 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler
foregår umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Yderligere
oplysninger fås hos klinisk lektor, overlæge, ph.d., Bjørn H. Ebdrup, Center
for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, Psykiatrisk Center Glostrup, tlf. 38640840
(sekretær Lisbeth Jensen)
eller direkte via e-mail til: bebdrup@cnsr.dk
Motiveret ansøgning skal indeholde:
CV, oplysning
om universitetsgrad, eksamensgennemsnit, hidtidige ansættelser, eventuelle
tidligere forskningserfaring (fx publikationer, bachelorprojekt, forskningsårsrapport
eller lign.) samt kopi af eksamensbevis stiles til klinisk lektor, overlæge,
phd., Bjørn H Ebdrup, Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning,
Psykiatrisk Center Glostrup, Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup og fremsendes
elektronisk via linket på annoncens side.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Lisbeth Jensen - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2019 - Regionens jobnr.
214343 - Quick-nr.
358078 - Indrykningsdato
02-10-2018 -
Ansøgningsfrist
29-10-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Lisbeth Jensen - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2019 - Regionens jobnr.
214343 - Quick-nr.
358078 - Indrykningsdato
02-10-2018 -
Ansøgningsfrist
29-10-2018 (udløbet)