Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Overlæge til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital

Vi søger en overlæge med visioner for udvikling af specialet i akutmedicin samt stærke kompetencer indenfor samarbejde. 
 
Visioner og planer 
Det er vores ambition at skabe en af landets bedste akutmodtagelser, når det handler om patientbehandling, uddannelse, forskning og arbejdsmiljø. Vi arbejder allerede med tidsstyrede patientforløb (kaldet ”Akutpakker” i Region Hovedstaden), som sætter patienten i centrum. Dette skal skabe patientforløb med fokus på få sektorovergange samt ensartet og hurtige udrednings-/behandlingsforløb. 
 
Vi er i proces med at indføre regionens vision om speciallæger med i front 24/7/365. Dette understøttes af velfungerende tværfaglige teams, som kan styre flow og logistikken i en travl afdeling.  
 
Det er vores målsætning, at alle yngre læger skal arbejde superviseret i Akutmodtagelsen. Vi har 4 YL i introduktionsstilling til akutmedicin, og i december 2019 begynder læger i hoveduddannelsesstillinger til akutmedicin. Det øvrige vagthold kommer fra Medicinsk Enhed og Infektionsmedicinsk afdeling hovedsageligt i form af mellemvagtskvalificerede YL. 
 
Afdelingen har en deltidsansat professor med speciel fokus på biomarkører ved akutte tilstande. Vi er påbegyndt projekter i både klinisk og organisatorisk forskning relateret til akutmedicin. 
 
I 2. halvdel af 2020 tager vi en ny Akutmodtagelse i brug, som bliver indgangsporten for næsten alle akutte patienter til Hvidovre Hospital. Der ligger et stort organisatorisk arbejde foran os i forbindelse med denne omstilling, og her ser vi overlæger som væsentlige aktører for at opnå succes. 
 
Syntes du at dette lyder spændende? Så er det måske dig, der skal være vores ny overlæge i Akutmodtagelsen. 
 
Vi tilbyder: 
  • Et hospital og en afdeling med store visioner og planer på akutområdet
  • Planer for integration mellem akutområdet og det øvrige hospital
  • En fagligt udfordrende men også travl arbejdsplads
  • En afdeling hvor der er fokus på det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for indflydelse på sammensætningen af dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for faglig sparring
  • Mulighed for relevant efteruddannelse
  • Fornøden efteruddannelse således at du kan erhverve speciallæge anerkendelse i Akutmedicin 
  • Mulighed for deltagelse i forskning
 
Vi forventer at du: 
  • Har visioner for udvikling af specialet akutmedicin 
  • Er speciallæge i et relevant speciale
  • Gode samarbejdsevner
  • Er god til at kommunikere 
  • Gerne fagområde i akutmedicin og erfaring fra akutmodtagelse 
  • Er rollemodel for Akutmodtagelsens læger, sygeplejersker og øvrige personale 
  • Har erfaring med modtagelse og behandlingsansvar for alle typer akutte patienter. I begyndelsen overvejende medicinske men i takt med udbygning også kirurgiske patienter
  • Har erfaring med at lede behandlingsteams og kunne styre patientflow
  • Har evner og lyst til selvstændigt at vurdere patienter samt at skabe sikre og hurtige patientforløb 
  • Holder af at undervise og supervisere yngre kolleger
  • Ønsker at deltage i forskning
 
Arbejdstilrettelæggelse 
Du vil indgå i bagvagtsfunktion for vagthold bestående af mellemvagter og KBU læger. Bagvagten har tilstedeværelse i nattevagt. Vi tilstræber en vagthyppighed på maks. 2 A/N vagter per mdr. samt 2 dagvagter i weekenden maks. hver 4 uge, herudover dagvagter på hverdage. 
 
Løn og ansættelsesforhold
forhandles i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings-og Takstnævn.
 
Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de 7 lægeroller, faglig medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme. 
 
Yderligere oplysninger 
Henvendelse til ledende overlæge Christian Rasmussen, tlf. 38 62 24 65 eller ledende oversygeplejerske Karin Lornsen Jakobsen, tlf. 38 62 13 76. 
 
Send din ansøgning ved at klikke på Søg job
 
Ansøgningsfrist: 22.10.18 - kl. 12.00 
 
Samtaler afholdes den 29.10.18 
 
Om afdelingen 
Akutmodtagelsen består af et akut medicinsk og et akutambulant afsnit. Akutmodtagelsen har egne overlæger/speciallæger. Som akutmediciner vil du være tilknyttet det akut medicinske afsnit. Her modtager vi ca. 55 akutte medicinske patienter per døgn i 29 senge. Knap 70 procent udskrives direkte fra Akutmodtagelsen indenfor 48 timer. I nærmeste fremtid vil alle patienter blive indlagt i akut/ambulant regi med behandlingsansvar i Akutmodtagelsen. I det akutambulante afsnit modtager vi ca. 150 patienter akutambulante på hverdage og op imod 200 i weekenden. 
 
Derudover rummer afdelingen lægevagt, et følge-hjem-team, et Geriatrisk team samt CVI og kørselskontor.  
Vores afdeling er travl, fagligt udfordrende og bemandet af en stor tværfaglig gruppe af professionelle og dygtige kolleger. Vi er ca. 100 sygeplejersker, 50 sekretærer speciallæger (6 i det akut medicinske afsnit, 2 i geriatrisk team og 3 i det akutambulante afsnit). 
 
Amager og Hvidovre Hospital 
Amager og Hvidovre Hospital er en af Region Hovedstaden store virksomheder. Med til hospitalerne hører også Medicinsk Afdeling på Glostrup Hospital. Det fælles optageområde er hele den sydlige del af København. De fusionerede hospitaler er særdeles aktive inden for forskning og udvikling, og målet er at tilbyde patienter den bedste kvalitet af pleje og behandling.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Lilli Vad Hauge
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    214366
  • Quick-nr.
    358127
  • Indrykningsdato
    03-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Lilli Vad Hauge
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    214366
  • Quick-nr.
    358127
  • Indrykningsdato
    03-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.