Region Midtjylland

Hjertesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge søges til Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital

En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse per 1. december 2018.
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kardiologi.
 
Overlægen skal i samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger deltage i afdelingens kliniske funktion, forskning, udvikling og uddannelse. Hovedvægten af funktionen er med opgaver, der relaterer sig til non-invasiv diagnostik og behandling af patienter med elektrofysiologiske problemstillinger, patienter med arvelig hjertesygdom, og patienter der er genoplivet efter hjertestop. Til funktionen medregnes ekspertise indenfor relevant billeddiagnostik med særlig vægt på kardiel MR scanning.
 
Arbejdsområdet dækker hele afdelingen med særlig funktion indenfor Arytmi-sektionen, Arv-klinikken (klinik for arvelige hjertesygdomme) og MR funktionen. Overlægen skal have ansvar for udførelse og fortolkning af højtspecialiserede MR undersøgelser af hjertet. Overlægen skal endvidere have ansvaret for varetagelsen af den multidisciplinære indsats, som ydes til patienter, der har overlevet hjertestop, og som har brug for specialiseret rehabilitering og kardiologisk behandling. Overlægen skal have ansvar for udredning og behandling af børn og voksne med arvelige hjertesygdomme.
 
Overlægen vil blive tilknyttet Arytmisektionen, Arvklinikken, Sengeafsnit 2 (arytmiafsnittet) og MR funktionen. Overlægen skal have stor erfaring af, og selvstændigt varetage ambulant kontrol af devicepatienter, herunder også hjemmemonitorering, både hvad angår tekniske som kliniske problemstillinger.
 
Overlægen skal have betydelig erfaring med arvelige hjertesygdomme, herunder kardiel MR scanning og ekkokardiografi med fokus på samme. Overlægen skal løse problemstillinger i forbindelse med udredning, diagnostik og kontrol af patienter med formodet eller kendt arvelig hjertesygdom samt deltage i forskning og udvikling af området.
 
Overlægen skal have bred erfaring med Hjerte MR, og skal i samarbejde med de øvrige læger i MR funktionen deltage i det kliniske arbejde samt forskning og udvikling af den højt specialiserede MR funktion.
 
Det forventes at overlægen er aktiv i forbindelse med forsknings-, kvalitetssikrings- og udviklingsprojekter i afdelingen, med særligt fokus på patienter med arvelige arytmisygdomme og hjertestop-overlevere.
 
Overlægen skal påtage sig ledelsesmæssige og administrative opgaver knyttet til arytmi-afsnittet, og skal på tværs af afdelingen og med eksterne samarbejdspartnere lede det multi-diciplinære samarbejde om udredning og behandling af patienter, der har overlevet hjertestop.
 
Overlægen får, sammen med afdelingssygeplejersken, hovedansvaret for personaleledelse på arytmi-afsnittet, herunder personaledækning og arbejdstilrettelæggelse, mhp at tilvejebringe et sikkert patientflow. Det forventes yderligere, at overlægen deltager i uddannelsen af yngre læger og evt. andre faggrupper.
 
Overlægen skal, sammen med andre speciallæger i afdelingen, efter aftale dække et begrænset antal vagter i speciallægevagtlaget. Det drejer som tilstedeværelsesvagter til kl. 20.00 på hverdage samt enkelte weekendvagter i dagtiden.
 
Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier:
 
Den medicinske ekspert
  • Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante hjertemedicinske patienter.
 Kommunikator
  • Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling - også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
  • Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.
Samarbejder
  • Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk - såvel i som uden for organisationen.
  • Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde.
  • Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre afdelinger i og uden for Region Midtjylland.
 Leder/administrator
  • Ansøgeren skal have lederevner, som sikrer medarbejdernes engagement og involvering i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling.
  • Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings-/sikrings-processer.
  • Ansøgeren skal være aktiv i udvikling af afdelingens ledelsesstrategi, som skal sikre en dialog baseret på samarbejde og ledelse.
 Sundhedsfremmer
  • Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af hjertekarsygdomme.
 Akademiker 
  • Ansøgeren skal selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens prioriterede forskningsområder.
  • Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning.
  • Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger.
Professionel
  • Ansøgeren skal optræde professionelt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her. Det er et krav, at du har minimum 5 års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.

 
Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, Ph.d., Rasmus Borgquist, Hjertesygdomme, på rasmus.borgquist@rm.dk.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Rasmus Borgquist
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    15084
  • Quick-nr.
    358636
  • Indrykningsdato
    16-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Rasmus Borgquist
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    15084
  • Quick-nr.
    358636
  • Indrykningsdato
    16-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.