Region Syddanmark
J.B.Winsløws Vej 9A, 5000 Odense C
Sundhedsfaglig Visitator til AMK- Region Syddanmark
Spændende og udfordrende job i døgnbemandet vagtcentral.
- Er du sygeplejerske med akut erfaring, paramediciner eller ambulancebehandler?
- Vil du anvende din sundhedsfaglige viden, til gavn for borgerne i Region Syddanmark som ringer 112 for hjælp og vejledning?
- Har det akutte og præhospitale område din interesse?
... så er du måske vores kommende sundhedsfaglige visitator i Akut Medicinsk Koordinering.
Om Akut Medicinsk Koordinering-vagtcentralen
Afdelingen for Akut Medicinsk Koordinering (i daglig tale kaldet AMK-vagtcentralen) er
regionens vagtcentral, hvor sundhedsfagligt personale modtager 112 opkald fra borgerne vedrørende sygdom og tilskadekomst.
Vi er en døgnbemandet afdeling, som består af ca. 20 sundhedsfaglige visitatorer, som gennem direkte
telefonisk kontakt, afdækker borgerens behov for akuthjælp, visiterer og rådgiver til
førstehjælp.
Vores visitering foregår elektronisk, og som understøttende redskaber benytter vi os blandt andet af Dansk indeks for akuthjælp og GPS kort, som kan markerer skadested, og følge de præhospitale enheders positioner.
Vi arbejder tæt sammen med disponenterne, som koordinerer og afsender det
aktuelle beredskab, til den enkelte opgave.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:
- Sundhedsfaglig rådgivning og vejledning til borgere, der ringer 112.
- Visitering af lægeordinerede akutte opgaver.
- Sundhedsfaglig visitering af en hensigtsmæssig udrykningssammensætning (ambulance, lægebil, akutbil, helikopter).
- Deltage i kvalitetssikring og videreudvikling af de sundhedsfaglige vejledninger.
Din uddannelsesmæssige baggrund:
Du skal være uddannet sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler, med en solid erfaring fra akutområdet, fx akutmodtagelse, intensivafdeling, skadestue eller anden akut medicinsk funktion, herunder hjemmesygeplejen og børneafdelinger m.m.
Din person:
Jobbet kræver en god psykisk robusthed, da du vil være i telefonisk kontakt med borgere
i vanskelige og pressede situationer. Det kræver derfor, at du er god til at bevare roen og
overblikket, selv i pressede situationer.
Du skal have en god telefonstemme og være i stand til at skrive og anvende it udstyr,
samtidig med du taler med borgerne.
- Du er god til at kommunikere, både med fagfolk og borgere, selv i meget pressede situationer.
- Du har et godt overblik over de hyppigst forekommende akutte tilstande.
- Du kan vejlede borgere i førstehjælp over telefonen.
- Du er god til at tage beslutninger, når det kræves, og besidder en naturlig autoritet.
- Du har gode samarbejdsevner og har overskud til kolleger og samarbejdspartnere, også når det går stærkt.
- Du kan fremvise straffeattest.
Det praktiske:
Vi søger et antal kollegaer til fast stilling på fuld eller deltid, afhængig af ansøgers ønsker.
Der er tale om skiftende vagter, med mulighed for indflydelse og gennemsigtighed i egen vagtplan.
Arbejdsstedet er pt, AMK-vagtcentralen ved Odense Universitets Hospital.
AMK-vagtcentralen flytter i foråret 2019 i nye lokaler i Odense SØ, i bofællesskab med Ambulance Syds administration.
Kontakt os gerne
For yderligere drøftelse af stillingen kan Erling Nørregaard, funktionsleder for den sundhedsfaglige visitation, træffes på tlf. 21 80 98 82 eller mail eng@rsyd.dk
Hvis der er ønske om besøg på AMK-vagtcentralen, for bedre indblik i stillingen, vil der være mulighed for dette.
Der vil foregå en grundig uddannelse/oplæring, efter et fastlagt uddannelsesprogram, af ca. 8 ugers varighed.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via nedenstående link.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er d. 15 november 2018
Samtaler forventes afholdt i uge 47, med ansættelse d. 1 januar 2019, eller efter aftale.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Uden for sygehuse - Region Syddanmark -
Kontaktperson
Erling Nørregaard Gøransson - Adresse
J.B.Winsløws Vej 9A, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2019 - Regionens jobnr.
205492 - Quick-nr.
358973 - Indrykningsdato
26-10-2018 -
Ansøgningsfrist
15-11-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Uden for sygehuse - Region Syddanmark - Adresse
J.B.Winsløws Vej 9A, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Erling Nørregaard Gøransson - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2019 - Regionens jobnr.
205492 - Quick-nr.
358973 - Indrykningsdato
26-10-2018 -
Ansøgningsfrist
15-11-2018 (udløbet)