Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Overlæge til Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Ved Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er en stilling som overlæge i plastikkirurgi ledig til besættelse fra 01.03.19 eller snarest derefter.
Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling
De grundlæggende mål
- Tilbyde behandling og pleje på et evidensbaseret højt fagligt niveau
- Inddrage patienten aktivt i de forskellige behandlingsmuligheder
- Til stadighed være en lærende organisation til gavn for patienterne
- Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling har regionsfunktion for plastikkirurgi og varetager udredning og behandling af modermærkekræft, behandling af almindelig hudkræft og rekonstruktive/korrektive tilstande inden for rammerne af klare funktionelle behov. Desuden har afdelingen en vis aktivitet i forhold til brystrekonstruktive procedurer i samarbejdet med den brystkirurgiske del af afdelingen. Afdelingen er organiseret således at udredning og behandling af brystkræft fortrinsvis foretages i Ringsted og den plastikkirurgiske funktion primært foretages i Roskilde
- Afdelingen er i gang med en udvikling der går i retning af en større omlægning til dagskirurgisk aktivitet og dage med længere arbejdstider
Kvalifikationer
- Speciallæge i plastikkirurgi
- Bred plastikkirurgisk erfaring, gerne inden for den onkologiske kirurgi
- Erfaring og interesse i kvalitetssikring og forskning
- Erfaring med og engagement i forhold til dagkirurgisk aktivitet
- Til overlægestillingen skal ansøger have været ansat som afdelingslæge/overlæge eller tilsvarende inden for plastikkirurgi i en samlet periode på minimum fem år, efter opnået speciallægeanerkendelse
Ansvar og arbejdsområder
Nærmere tilknytning til særlige funktioner kan ske efter kvalifikationer og efter aftale med afdelingsledelsen. Ansøger med særlig interesse og kompetencer i det onkologiske område vil blive foretrukket og kan tilbydes funktionsansvarlighed for området. Deltagelse i vagt (rådighedsvagt fra bolig i et for tiden 8-skiftet rul) aftales nærmere ved eventuel ansættelse.
For stillingen gælder at ansøger er en god team deltager og aktivt bidrager i det administrative og kvalitetsrelaterede arbejde. Afdelingen er involveret i studenterundervisning, hvorfor stillingen ønskes besat med en ansøger med interesse med og erfaring i vidensdeling og undervisning. På sigt vil afdelingen få tilknyttet et professorat, der skal bidrage til udvikling og opbygning af en klinisk forskningsenhed. Ansøger med dokumenteret forskningserfaring vil blive foretrukket.
Inddragelse af repræsentanter fra patientforum
Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget i forhold til overlægestillingen.
Ansøgning
Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og SUH anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013
Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her
Læs mere om byggeprojektet i Køge her
Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Steen Matzen - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2019 - Regionens jobnr.
004740 - Quick-nr.
359599 - Indrykningsdato
11-11-2018 -
Ansøgningsfrist
30-11-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Steen Matzen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2019 - Regionens jobnr.
004740 - Quick-nr.
359599 - Indrykningsdato
11-11-2018 -
Ansøgningsfrist
30-11-2018 (udløbet)