Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker til sektion for neuroendokrinologi, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet-Blegdamsvej
En
fuldtidsstilling som fondslønnet bioanalytiker ved Klinisk Biokemisk Afdeling,
sektion for neuroendokrinologi, ønskes besat per 1. december 2018 eller snarest
derefter. Ansættelsen er tidsbegrænset til 3 år.
Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Vi er en
stor afdeling med mange erfarne og højt specialiserede bioanalytikere og
akademikere. Afdelingen beskæftiger ca. 250 medarbejdere, der arbejder
struktureret og sætter pris på gensidig tillid og respekt. Afdelingen har fokus
på at skabe en arbejdsplads med spændende og afvekslende arbejdsopgaver, hvor
kompetenceudvikling for bioanalytikergruppen er central. Afdelingen har en omfattende forskningsaktivitet. Du kan se
mere om afdelingens aktiviteter i vores årsberetning:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/klinisk-biokemisk-afdeling/om-afdelingen/Sider/aarsberetninger.aspx .
I Klinisk
Biokemisk Afdeling er vores centrale værdigrundlag en professionel tilgang til arbejdet med
patienten i centrum. Vores kerneværdier er tillid, respekt og ansvar. Vi
møder alle vore samarbejdspartnere med tillid og respekt for vores forskellige
kompetencer og bidrager til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø i
afdelingen. Vi er fleksible og udviser respekt over for patienternes behov. Vi
tager selvstændigt ansvar, i et tværfagligt samarbejde, for at løse alle vore opgaver
på kompetent vis med høj faglighed og omhu og medvirker til at udvikle vores
fag.
Om sektion for neuroendokrinologi
Afdelingens
forskningsgruppe, hvor sektionen for neuroendokrinologi indgår, omfatter
bioanalytikere, studenter, ph.d.-studerende, postdocs, reservelæger, overlæger
og professorer.
Arbejdsområde
Sektionen
arbejder med karakterisering af peptidhormoner (gastrin, CCK, CART, insulin,
ANP og BNP), deres forstadier og biosyntese samt udvikling af nye diagnostiske
metoder. Vigtige metoder er immunoanalyser, kromatografi (HPLC) og
massespektrometri.
Kvalifikationer
Du skal være
uddannet bioanalytiker. Du skal være energisk, motiveret og fleksibel, have
gode samarbejdsevner og have lyst til løbende at udvide arbejdsområdet og lære
nye teknikker. Kendskab til immunanalyser og kromatografiske teknikker vil være
en fordel.
Ansættelsesvilkår
Stillingen
er en fuldtidsstilling uden vagtforpligtelse. Stillingen er tidsbegrænset til 3
år. Aflønning foregår via fondsmidler.
Løn og
ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på
Sundhedskartellets område indgået mellem Dbio og Danske Regioner.
Stillingen
indebærer arbejde med forsøgsdyr og isotoper i begrænset omfang.
Ansættelsesprocedure
Yderligere
oplysninger kan fås ved henvendelse til professor, dr.med. et scient. Jens F.
Rehfeld, tlf. 3545 3018. Besked kan gives til sekretær Connie Bundgaard, tlf.
3545 2203.
Ansøgningerne
behandles i et ansættelsesudvalg nedsat i henhold til afdelingens interne
retningslinjer.
Ansøgningsfristen
er tirsdag den 20. november 2018, kl. 12.00. Vi forventer at samtalerne
afholdes i uge 47.
Ansøgning
vedlagt samtlige eksamenspapirer (studentereksamen eller tilsvarende og
eksamens/uddannelsesbevis for bioanalytikeruddannelsen), curriculum vitae samt
eventuelle referencer sendes via nedenstående link.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Lone Christiansen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2018 - Regionens jobnr.
215113 - Quick-nr.
359639 - Indrykningsdato
13-11-2018 -
Ansøgningsfrist
20-11-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lone Christiansen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2018 - Regionens jobnr.
215113 - Quick-nr.
359639 - Indrykningsdato
13-11-2018 -
Ansøgningsfrist
20-11-2018 (udløbet)