Aarhus Universitet, Faculty of Health

Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N

Postgraduate kliniske lektorer i Videreuddannelsesregion

Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU) ved Faculty of Health Sciences, Aarhus Universitet opslår i samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord en stilling som Postgraduat klinisk lektor i urologi til besættelse pr. 1. februar 2019 og med en tidsbegrænset ansættelsesperiode på 5 år.

Stillingen:
Den postgraduate kliniske lektor har overordnet rådgivende, koordinerende og udviklende funktion i forhold til at sikre og udvikle den kliniske videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord inden for specialet. Nærmere oplysning om opgaver findes i funktionsbeskrivelserne for de postgraduate kliniske lektorer i Videreuddannelsesregion Nord på: http://cesu.au.dk/postgraduatekliniskelektorer/funktionsbeskrivelser/.

Den postgraduate kliniske lektor fordeler sit opgavefelt mellem undervisning og formidling, ledelsesmæssige, rådgivende og administrative opgaver samt forskning og udvikling. Lektoren refererer til den ledende lektor for postgraduat lægelig kompetenceudvikling på CESU og til sekretariatschefen i Videreuddannelsesregion Nord.

Kvalifikationer:
Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansættelse som klinisk lektor forudsætter lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, fx ph.d.-grad eller doktorgrad. Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning.

Den postgraduate kliniske lektor:
 
• skal være speciallæge i Videreuddannelsesregion Nord

• skal være lektorkvalificeret efter Aarhus Universitets retningslinjer

• forventes at have, eller inden for de første år at erhverve sig, nødvendig formel uddannelse inden for medicinsk pædagogik og ledelse af medicinsk uddannelse svarende til 10 ECTS point

• har erfaring med ledelse og administration af lægelig videreuddannelse (fx uddannelseskoordinerende overlæge (UKO), uddannelsesansvarlig overlæge (UAO), uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL), inspektor, mv)

• har erfaring med udvikling af kurser (fx kursusleder, udvikling af workshop, underviser)

• kan agere i det politiske/administrative system

• kan afbalancere mange forskellige hensyn

• kan skabe fremdrift og udvikling

Erfaring med forskning og udvikling i lægelig videreuddannelse vil være en fordel.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende lektor Bente Malling, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet, mobil: 30 92 23 11 eller til formanden for Det Regionale Råd i Videreuddannelsesregion Nord, Lone Winther Jensen, mobil: 40 27 82 97

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Nord
  • Kontaktperson
    Pia Stokholm
  • Adresse
    Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Quick-nr.
    360089
  • Indrykningsdato
    26-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Nord
  • Adresse
    Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Pia Stokholm
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Quick-nr.
    360089
  • Indrykningsdato
    26-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.