Region Midtjylland

Blodsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingssygeplejerske søges til Blodsygdomme Sengeafsnit

Afdelingssygeplejerske søges til Blodsygdomme Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital (AUH), Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

I vores Sengeafsnit er en stilling som afdelingssygeplejerske ledig fra 1. februar 2019 eller efter aftale. Vi tilbyder et spændende job i en højt specialiseret afdeling med et godt tværfagligt samarbejde.

Blodsygdomme er en højt specialiseret afdeling ved Aarhus Universitetshospital bestående af to subspecialiserede sengeafsnit med i alt 43 senge, heraf et dedikeret afsnit til allogen stamcelletransplantation. Afdelingen består desuden af et stort ambulatorium, et laboratorium og en Klinisk Forskningsenhed. Der er ca. 250 ansatte i afdelingen, som samarbejder i et godt tværfagligt miljø, med en velfungerende funktionsledelsesgruppe.

Afdelingen er netop flyttet, og du har mulighed for at være med til at udvikle sengeafsnittet i helt nye og flotte rammer.

Sengeafsnittet har 31 senge og en hjemmeklinik med patienter med lymfekræft, leukæmi og myelomatose. Patientforløbene kan være langvarige og behandlingen består hovedsagelig af kemoterapi. Afsnittet har både kurative og palliative patientforløb.

Afdelingen flyttede til Palle Juul-Jensens Boulevard i september 2018, hvor to sengeafsnit fusionerede. Der er godt 50 normerede plejestillinger, som aktuelt ledes af en afdelingssygeplejerske. Vi prioriterer nærhed i ledelse og tror på, at sideordnet ledelse med forskellige tilgange og ideer kan kvalificere og nuancere ledelsesbeslutninger. Derfor ønsker vi et lederteam med to afdelingssygeplejersker og en funktionsledende overlæge, som skal varetage den daglige drift, personaleledelse og sikrer den faglige standard i afsnittet. Funktionsledelsen sker i et tæt og ligeværdigt tværfagligt samarbejde, hvor plejegruppen deles mellem subspecialerne og refererer til hver sin afdelingssygeplejerske.

Afsnittet har kliniske koordinatorer, forløbskoordinator, specialeansvarlige og kliniske vejledere som refererer til de to afdelingssygeplejersker.

Blodsygdomme har tilknyttet en klinisk sygeplejespecialist, en udviklingssygeplejerske, en kvalitetskoordinator og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske som vil blive tætte samarbejdspartnere for dig.

Vi søger en afdelingssygeplejerske der
  • har erfaring med ledelse og gerne relevant lederuddannelse
  • har en synlig og anerkendende ledelsesstil
  • kan lede, inspirere og udvikle medarbejderen, så den enkeltes kompetencer og kvalifikationer styrkes
  • har gode samarbejdsevner med mange faggrupper

Vi tilbyder
  • relevant lederuddannelse
  • grundig introduktion og indsigt i afdelingen
  • mulighed for at være med til at stå i spidsen for et stort fusioneret sengeafsnit

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen. Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marie Møller på 4014 7965. Vi holder ansættelsessamtaler den 18. december 2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marie Møller
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15550
  • Quick-nr.
    360171
  • Indrykningsdato
    28-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Marie Møller
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15550
  • Quick-nr.
    360171
  • Indrykningsdato
    28-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.