Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Demenssygeplejerske til hukommelsesklinik, Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde
Stor Neurologisk Afdeling i rivende udvikling søger specialistsygeplejerske indenfor demensområdet, 37 timer pr. uge, da vores Hukommelsesklinik skal udvides som følge af Demenshandlingsplanen.
Som specialistsygeplejerske deltager du i de daglige opgaver i Regionalt Videnscenter for Demens i et tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper. Vi arbejder i et selvstyrende team og du skal derfor kunne arbejde selvstændigt samt have lyst til at bidrage til fælles målsætninger i RVD, men også generelt i Neurologisk Afdeling. Vores team er kendetegnet ved et højt fagligt engagement, professionalisme og fokus på patienten som det hele menneske og dermed også patientens pårørende. Vi har et meget nært samarbejde med alle Region Sjællands kommuner, hvor specielt samarbejdet med de lokale demenskoordinatorer vægtes højt. Vi har desuden et tæt samarbejde omkring såvel de kliniske funktioner samt forskning, hvor vi samarbejder med de øvrige demensklinikker i hele Danmark.
Dine arbejdsopgaver vil være
- At deltage i det tværfaglige samarbejde omkring undersøgelse, vurdering og diagnosticering af patienter som henvises til Regionalt Videnscenter for Demens
- At rådgive og vejlede patienter og pårørende i deres demensforløb
- At undervise andre faggrupper og relevante samarbejdspartnere
- At varetage opgaverne omkring vores Lewy Body klinik i samarbejde med erfaren specialistsygeplejerske
- At deltage i relevante projekter, forskning og arbejdsgrupper.
- Deltagelse i sygeplejen i sengeafsnittene med fokus på plejen til den demente men også undervisning/sparring af personalet
Dine kvalifikationer
- Uddannelse som demenskoordinator på diplomniveau
- Indgående erfaring fra primær sektor og kendskab til kommunernes serviceniveau samt målrettede tilbud til mennesker med demens og deres pårørende
- Interesse og gerne erfaring med vurdering og diagnosticering af mennesker med demenssymptomer
- Gode kommunikationsevner målrettet både mennesket med demens og de pårørende
- Evne til at skabe et godt tværfagligt samarbejde, være fleksibel, udvise selvstændighed, have overblik, sans for strukturering og kunne deltage i en åben dialog
- Har særligt engagement og interesse for demensområdet
- IT-kundskaber på brugerniveau
Vi kan tilbyde
Ansættelse i et team, der er konstant i udvikling og et job med mange menneskelige relationer. Teamet er en del af Neurologisk afdeling, hvor vi lægger stor vægt på at have et godt og positivt samspil med patienter og tværfaglige kollegaer
- Introduktion tilpasset dine erfaringer
- En afdeling hvor det gode patientforløb er i fokus
- En afdeling hvor faglig udvikling prioriteres højt
- Et godt tværfagligt samarbejde
- Faglig sparring
- Et aktivt og afvekslende miljø
Hvem er vi
Neurologisk Afdeling er en velfungerende afdeling, som består af et apopleksiafsnit med trombolyseafsnit, TIA klinik. Et akut neurologisk afsnit med epilepsimonitorering (EMU) og en søvn stue og desuden patienter med anfald, sklerose og parkinson. Et Neurofysiologisk center, en neuropsykologisk funktion, Regionalt videnscenter for Demens samt neurologisk ambulatorium.
Vi er en stor, travl men velfungerende medarbejderstab, fordelt tværfagligt på sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, lægesekretærer, læger, neurofysiologiassistenter, talepædagoger og neuropsykologer, samt et tæt dagligt samarbejde med både socialrådgiver og fysio- og ergoterapeuter.
Indlæggelsestiden i de to sengeafsnit er henholdsvis to og 4,5 dage.
Har du lyst til at blive vores nye kollega? Så kan du sende din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Ring til specialistsygeplejerske Susanne Kristiansen, 47 32 28 85 eller specialistsygeplejerske Karen Christiansen, 47 32 28 86 eller kontakt ledende oversygeplejerske Birgitte Mortensen, bmt@regionsjaelland.dk, 47 32 28 02.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Birgitte Mortensen - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2019 - Regionens jobnr.
004883 - Quick-nr.
360360 - Indrykningsdato
30-11-2018 -
Ansøgningsfrist
22-01-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Birgitte Mortensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2019 - Regionens jobnr.
004883 - Quick-nr.
360360 - Indrykningsdato
30-11-2018 -
Ansøgningsfrist
22-01-2019 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Opvågningssygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, SUH Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
16-05-2025 -
Sygeplejerske søges til spændende stilling i vores psykiatriske ambulante akutteam, Psykiatrien Syd, Vordingborg
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Sygeplejerske til nyetableret afsnit SL16 på Sikringsafdelingen.
Psykiatrien | Grønningen 15, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Holbæk Akutafdeling søger sygeplejersker
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Sygeplejerske til Medicinsk Sengeafsnit 3, SUH Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025