Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C

Oversygeplejerske til Anæstesiologisk intensiv Afdeling V, OUH Odense Universitetshospital

Vil du være med til at føre Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V ind i fremtiden? 
Ambitiøs og visionær oversygeplejerske til Odense Universitetshospital 
 
Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V er i fortsat udvikling – både på det kliniske og det forskningsmæssige område. Vi søger nu en ambitiøs oversygeplejerske, der kan videreføre den positive udvikling samt klargøre afdelingen til de nye rammer på Nyt OUH, - selvfølgelig i tæt samarbejde med den ledende overlæge. 
 
Så drømmer du om at udfordre dine lederevner i en specialafdeling, der sætter patienten først, og hvor kulturen er præget af tillid og ordentlighed, så modtager vi meget gerne din ansøgning. 
 
Om dig 
Du: 
  • Har solid ledelseserfaring og formentlig lederuddannelse på masterniveau (eller lignende) 
  • Har en strategisk og visionær tilgang – med et veludviklet blik for nye udviklings- og forskningsmuligheder. 
  • Har betydelig klinisk erfaring – gerne inden for anæstesi-/intensivområdet 
  • Arbejder målrettet med inddragelse af patienter og pårørende 
  • Har høje ambitioner på patienternes og organisationens vegne 
  • Du formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer internt, på tværs og eksternt 
  • Formår at sætte medarbejdernes potentialer i spil på tværs i organisationen 
  • Forstår at forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer  
  • Er åben og anerkendende i din kommunikation 
 
Opgaver og rammer 
Du får sammen med den ledende overlæge det overordnede ledelsesansvar for afdelingen. Med til det hører blandt andet: 
  • Medansvar for at tilpasse afdelingen til den kommende aktivitet inden for specialet og Nyt OUH 
  • Du får mulighed for at udvikle nye tiltag, der udfolder vores ambition om at inddrage patienter og pårørende 
  • Du kommer til – i samarbejde med forskningsledelsen og den ledende overlæge - at videreudvikle afdelingens samlede forskningsindsats. Her bliver en vigtig opgave også yderligere at udbygge afdelingens status som et ”hot spot” for sygeplejeforskning 
  • Du indgår i et tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe 
  • Du bliver en del af OUH’s øverste ledelseskreds 
  • Du får medansvar for at sætte rammen for afdelingens kultur og arbejdsmiljø, så den forbliver en attraktiv afdeling i forhold til at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere 
  • Ledelsesmæssig reference direkte til OUH’s direktion 
 
Læs mere i  Organisations-, opgave- og kvalifikationsbeskrivelse , der detaljeret beskriver vilkårene for og forventningerne til den nye oversygeplejerske.  
 
Hvem er vi?  
Afdelingens vision er at være Danmarks førende og blandt Europas bedste anæstesi- og intensivafdelinger med diagnostik, behandling og pleje, der imødekommer patienternes og samfundets krav og behov. Udgangspunktet og fokus er den enkelte patient og dennes pårørende. 
 
Afdeling V er en stor og kompleks afdeling med mere end 700 medarbejdere, som prioriterer og værdsætter tværsektorielt og fagligt samarbejde. Afdelingen er kendetegnet ved en meget høj grad af specialisering, hvor vi supplerer hinanden og sygehuset på tværs af subspecialerne.  
 
Vi prioriterer udvikling højt til gavn for patientbehandlingen, hvor patientsikkerhed og samarbejdet med patienter og pårørende spiller en central rolle  
 
Ledelsesmæssigt tilstræber vi en fælles åben og lyttende tilgang til udfordringer og opgaver. Vi lægger også vægt på at gøre brug af medarbejdernes mange kompetencer i opgaveløsningen, og det gør vi i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.  
 
Ansøgningsfristen, samtaler og ansættelsesvilkår 
Der er ansøgningsfrist for stillingen den 2. januar 2019, og vi forventer at holde samtaler den 21. januar og evt. anden samtale den 28. januar. Tiltrædelse 1. februar eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 
 
Ansøger skal være forberedt på evt. at gennemføre en personlighedstest. Og efter aftale med ansøgeren vil vi indhente referencer. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen 
Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør Michael Dall, tlf. 28 73 22 34, michael.dall@rsyd.dk  eller ledende overlæge Jens Schierbeck, 65 41 17 23, jens.schierbeck@rsyd.dk  
 
Lidt om OUH 
OUH er et af landets største hospitaler og et af de tre store universitetshospitaler. Vi har ca. 10.000 ambitiøse medarbejdere, som hver dag stræber efter at sætte patienten først og give dem den bedste pleje og behandling.

 
OUH er et hospital med en forskningsindsats i stærk vækst, god økonomi og et stort fokus på kvalitetsindsatsen og vækst i volumen på det højt specialiserede område. Budgettet på ca. 6,7 mia. kr. OUH har ca. 100.000 udskrevne patienter og over 1 mio. ambulante besøg pr. år. 
 
Læs mere om OUH her: www.ouh.dk  og om Nyt OUH her: www.nytouh.dk  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lotte Petersen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    205882
  • Quick-nr.
    360557
  • Indrykningsdato
    05-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lotte Petersen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    205882
  • Quick-nr.
    360557
  • Indrykningsdato
    05-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.