Region Midtjylland

Diabetes og Hormonsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske søges til Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Klinik for Sjældne sygdomme og Klinik for Kalksygdomme

Engagerede og erfarne sygeplejersker søger ny kollega i vores Klinik for Sjældne sygdomme og Klinik for Kalksygdomme. Vi tilbyder en stilling som klinisk vejleder på 32 timer om ugen, fra 1. februar 2019, eller efter aftale. Arbejdstiden ligger i dagtiden fra mandag til fredag.

Vi søger en sygeplejerske med erfaring indenfor det medicinske speciale, som har lyst til at udfordre sig selv på det kommunikative og vejledermæssige område, og med lyst til instrumentel sygepleje i form af anlæggelse af perifer venekateter og medicinhåndtering.

Samtidig skal du have erfaring som klinisk vejleder og have lyst til at udvikle denne funktion i vores klinik. Vi har i afdelingen en velfungerende klinisk vejledergruppe, som ledes af vores meget innovative og kompetente uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejerske.

Klinik for Sjældne sygdomme udreder og behandler patienter med hypofyse-, gonade- og binyresygdomme. Vi koordinerer udredningsforløb for patienten, på baggrund af patientens symptomer, og indleder evt. behandling. Det kan betyde, at patienten bliver henvist til undersøgelse og behandling i en anden specialafdeling. I Klinik for Kalksygdomme udreder og behandler vi patienter med osteoporose og primær hyperparatyroidisme. Behandlingen består af medicinsk behandling og livsstilsintervention. Vi booker undersøgelser og prøver og følger op på hele patientforløbet. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og har en tæt dialog omkring de enkelte patientforløb.

Vi er et engageret personale, der prioriterer udvikling højt og er bevidst om betydningen af et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Vi har en uhøjtidelig og humoristisk tone i hverdagen og vægter åbenhed og kollegial omsorg højt.

Som sygeplejerske, er du ansvarlig for, at patienten får den relevante information om udrednings- og behandlingsforløbet og følger op på denne. Du er ansvarlig for at koordinere patientforløbet med andre samarbejdspartnere, booke tider til diverse undersøgelser og prøver samt sikre opfølgning herpå. Du er ansvarlig for at tale medicinhåndtering og justering med patienterne, ved fremmøde og ved telefonkonsultationer, samt tale med patienten om livsstilsintervention ved osteoporosebehandling. Det er vigtigt for os, at patienten og evt. pårørende føler sig set og hørt.

Vi tilbyder
  • et tilpasset introduktions- og oplæringsforløb i forhold til dine kompetencer
  • et meget tæt tværfagligt samarbejde med engagerede, dedikerede og dygtige kollegaer
  • en arbejdsplads, der er i konstant udvikling og hurtigt tilpasser sig nye krav og forventninger
  • et team, hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning med fokus på patientens behov
  • kontinuerligt fokus på optimering af patientforløbene
  • et fantastisk arbejdsmiljø
  • daglige tværfaglige konferencer
  • mono- og tværfaglige personalemøder
Vi forventer, du
  • har fokus på kvaliteten af sygepleje og kommunikation i de korte patientforløb
  • tager fagligt ansvar
  • har klinisk vejlederuddannelsen og er aktiv i de studerendes forløb
  • vægter tværfagligt samarbejde højt
  • har evner for planlægning og prioritering af opgaver
  • er god til at skabe overblik og ro i en omskiftelig hverdag
  • trives med at arbejde selvstændigt
  • er fleksibel, handlekraftig og omstillingsparat
  • kan lide at arbejde i en foranderlig hverdag, hvor udfordringer mødes med optimisme og gå-på-mod
  • er målrettet og resultatorienteret
  • har lyst til instrumentel sygepleje

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
          
Vil du vide mere om stillingen, kontakt  afdelingssygeplejerske Christina Horn Kristensen, på 2477 9128.

Ansøgningsfrist er torsdag, den 13. december 2018.

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag, den 17. december 2018.        


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Christina Horn Kristensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder, Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15655
  • Quick-nr.
    360559
  • Indrykningsdato
    05-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Christina Horn Kristensen
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder & Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15655
  • Quick-nr.
    360559
  • Indrykningsdato
    05-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.