Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Sygeplejerske til akut modtagelse

Vil du være en del af vores gode team, skal vi ansætte en sygeplejerske pr. 1. februar 2019. Stillingen er på 32-37 timer pr. uge. Der er mulighed for overvejende aften eller nattevagter, hvis dette ønskes. 
 
Om os 
Vi varetager akut pleje og behandling indenfor både det kirurgiske og medicinske speciale.  
I afdelingen er der 25 akutte pladser, modtagerstuer og 4 undersøgelsesrum. Vores patienter kan både være oppegående, tilbydes hvilestole, eller have behov for at blive tæt observeret i en seng.  
 
Sygeplejen i afdelingen er meget afvekslende og spænder bredt, da vi både har den meget ustabile, samt den stabile patient. Der er en del instrumentelle opgaver, herunder at assistere ved mindre indgreb.  
Vores arbejdstempo skifter, da vi aldrig ved hvor mange patienter der kommer akut. Vi har derfor et tæt og godt internt samarbejde, så vi hele tiden kan hjælpe hinanden.  
Mere end halvdelen af vores patienter udskrives direkte fra vores akutte modtagelse, en del går til akut operation eller anden akut behandling, og andre patienter indlægges til videre udredning.  
 
Vi søger en ny kollega, som vil være med til at præge sygeplejen i afdelingen og bidrage til fortsat udvikling af den akutte sygepleje. Du skal som sygeplejerske være fagligt engageret, have initiativ og engagement til at yde den bedste kvalitet for vores patienter. Vi er det første møde med hospitalet, hvilket stiller krav til vores adfærd. En god start for vores patienter og pårørende har betydning for det samlede forløb og gør utrygheden mindre. 
 
 
Hos os 
  • er der oplæring med en grundig introduktion, kompetence program og kompetencekort 
  • får du mentorer i forbindelse med din oplæring 
  • er der ugentlig sygeplejefagligt forum med refleksion 
  • får du planlagt undervisning indenfor specialet 
  • efteruddannelse indenfor specialet og/eller uddannelse i akutsygepleje 
  • et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed  
  • gode kompetenceudviklingsmuligheder – også i forhold til uddannelse i den ansvarshavende funktion 
  • et fantastisk kollegialt samarbejde, mono såvel som tværfagligt 
  • indflydelse på timetal og planlægning af arbejdstid/vagter ud fra elektronisk planlægning 
  • får du et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, læring og trivsel 
  • mulighed for at fordybe dig indenfor et særligt ansvarsområde 
Vil du vide mere, er du velkommen til at besøge os eller sende en mail med spørgsmål til afdelingssygeplejerske Anette Thovtrup mail anette.thovtrup@regionh.dk 
 
Ansøgningsfrist er den 22. dec. 2018. Ansættelsessamtaler afvikles fortløbende. 
 
Se mere om at være sygeplejerske på Hvidovre Hospital i linket her
http://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/tegnefilm-ahh-sygeplejerske
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Katrine Kjelstrup Henningsen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215630
  • Quick-nr.
    360783
  • Indrykningsdato
    11-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Katrine Kjelstrup Henningsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215630
  • Quick-nr.
    360783
  • Indrykningsdato
    11-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.