Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Klinisk sygeplejespecialist søges til D1 Intensivt lukket afsnit på Psykiatrisk Center Amager

Vi har et mål om at blive en bæltefri afdeling og arbejder systematisk med patientrelateret aktiviteter, faglig udvikling i ”hverdagen”, sanseintegration/sanserum for at blive dette. Vi arbejder ud fra devisen at vi lære noget nyt hver dag, så vidensdeling er et nøglebegreb for os.  
Vi er en personalegruppe bestående af sygeplejersker, SSAer, socialrådgiver og aktivitetsmedarbejdere, samt flere typer uddannelsessøgende og læger. Vi er en samlet personalegruppe med både nyuddannet og meget erfarne folk fra forskellige specialer.   
 
Hos os møder du patienter med mange forskellige psykiske lidelser med varierende behov, som kræver en bred faglighed. Vi arbejder med at skabe et sammenhængende patientforløb tilpasset de behov den enkelte patient har.
 
Vores afsnit er PC Amagers senest etableret og vi har derfor brug for at du er med til at igangsætte tiltag der skaber værdi for vores patienter med høj patienttilfredshed. Vi har allerede etableret mange gode strukturer og patientforløb, men vi vil gerne blive endnu bedre. Vi har eget sanserum, motionsrum, stor sansehave samt enestuer til alle 15 patienter. 
 
Jobbet: 
Sammen med afdelingssygeplejersken skal den kliniske sygeplejespecialist stå for planlægning og udvikling af den faglige kvalitet på afsnit D1.   
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der er engageret og brænder for at arbejde med kvalitet i det psykiatriske speciale, i forhold til en positiv lærende tilgang. Du skal understøtte medarbejderne i at skabe det bedst mulige patientforløb, være sparringspartner og tovholder på særligt komplekse patientforløb. Endvidere er du tovholder på mindre afsnitsprojekter fx implementering af for- og eftersamtaler, koordineret indsatsplaner, deeskalerende tiltag og BVC.
 
Projekter der går på tværs af afsnittene på PCA, fx SafeWards herunder nedbringelse af tvang er ligeledes en del af dine opgaver. Vi afholder i samarbejde med centerledelsen, evalueringssamtaler på alle fikseringer inden for 7 dage i 2018+2019. I dette vil din opgave være deltagelse samt videreformidling af indsamlet data til personalegruppen. 
 
Vi tilbyder: 
  • Høj grad af indflydelse på eget arbejdsopgaver 
  • Samarbejde med kliniske sygeplejespecialister på tværs af PCA 
  • Samarbejde med afdelingssygeplejersken om relevante opgaver 
  • Personlig og faglig udvikling på baggrund af eget felt 
  • Individuelt tilrettelagt introduktion 
  • Supervision i afsnittet ugentligt 
  • Et center, der arbejder systematisk og målrettet med driftsmålsstyring og forbedringsledelse 
  • Fagligt engagerede kollegaer med et godt sammenhold 
Vi forventer, at du: 
  • Er uddannet sygeplejerske, suppleret med en relevant kandidat- eller masteruddannelse. 
  • Har undervisningskompetencer, psykiatri kendskab, samt høje pædagogiske kompetencer. 
  • Deltager i komplekse patientforløb i afsnittet. 
  • Kan implementere tiltag i afsnittet i samarbejde med ledelsen. 
  • Kan udarbejde kompetenceforløb for personalet. 
  • Kan udarbejde mentorforløb for nyansatte i afsnittet. 
  • Kan bistå i sidemandsoplæring ved fx nye VIP’er. 
  • Er rollemodel for dine kollegaer. 
  • Engagerer dig i den daglige drift. 
  • Er fleksibel og har situationsfornemmelse. 
  • Bidrager aktivt og med initiativ til fremme af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i afdelingen. 
Løn- og ansættelsesforhold: 
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og er til besættelse 1. februar 2019 eller snarest muligt. Stillingen er primært i dagvagter, med weekend hver 4 weekend. Der vil være afsat tid til administrative opgaver samt forekomme aftenvagt/”Skæv vagt” fx ved oplæring o.l.  
 
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne din TR, FTR Helle Thorhus (PC Ballerup), 4026 9569, hendes mail: helle.thorhus@regionh.dk
 
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her
 
Ansøgningsprocedure: 
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder. 
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mikkel Hemmje på 38641728 og mikkel.hemmje@regionh.dk
 
Ansøgningsfrist 11. januar 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 3. 
 
Om Psykiatrisk Center Amager: 
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centret har ca. 500 årsværk. 
Centeret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse. 
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk ambulatorium og Ældrepsykiatrisk ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS ambulatorium og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.  
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. 
Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet. 
 
Du kan læse mere om centret her
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215663
  • Quick-nr.
    360843
  • Indrykningsdato
    13-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215663
  • Quick-nr.
    360843
  • Indrykningsdato
    13-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.