Region Midtjylland

Intensiv

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Projektsygeplejerske til Respirationscenter Vest

Respirationscenter Vest søger projektsygeplejerske til udvikling af beslutningsstøtteforløb og -værktøjer for forældre og patienter indenfor patientgruppen af børn og unge med kronisk respirationsinsufficiens.
 
Tidsbegrænset stilling på 12 måneder pr. 1. februar 2019 eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer/uge.

Lidt om Respirationscenter Vest
Respirationscenter Vest er én af tre specialafdelinger i Danmark, der behandler patienter med kronisk respirationsinsufficiens og patienter med søvnforstyrrelser.

Respirationscenter Vest er en højt specialiseret afdeling, som står for diagnostiseringen og behandlingen. Undersøgelserne vil ofte være cardio- respiratoriske undersøgelser og søvnundersøgelser med blandt andet EEG og videooptagelser. Behandlingen vil ofte være en form for maskeventilation eller respiratorbehandling via tracheostomi, hvor én væsentlig opgave er oplæring og vejledning af personlige hjælpere og pårørende, så behandlingen kan foregå i eget hjem.

Patienterne følges i forbindelse med kontrolindlæggelser eller ambulant. Desuden har vi ”hot-line” funktion for vore brugere, andre afdelinger og hjemmepleje mv.

Patienter med kronisk respirationsinsufficiens står overfor forskellige udfordringer, når de skal træffe beslutning om til- eller fravalg samt opstart af respiratorisk behandling. Derfor har afdelingen de sidste 2 år arbejdet med at udvikle forskningsbaserede beslutningsstøtteforløb- og værktøjer med fokus på specifikke diagnosegruppers behov.
 
Om projektet
I det aktuelle projekt ønsker Respirationscenter vest at udvikle, teste og implementere forskningsbaseret beslutningsstøtte der kan optimere forudsætningerne for, at patienter og forældre, indenfor patientgruppen af børn og unge med neuromuskulære sygdomme, kan træffe et kvalificeret valg om fremtidig respiratorisk behandling.
 
Vi tilbyder
  • et job du i høj grad selv kan være med til at forme
  • et spændende og positivt arbejdsmiljø med åbne og engagerede kolleger
  • en social aktiv afdeling, hvor humor vægtes højt i dagligdagen
  • muligheden for sideløbende med projektet at planlægge og søge midler til et ph.d. studie

Vi søger en sygeplejerske, der
  • har uddannelse på kandidat- eller masterniveau
  • har erfaring med projektarbejde og implementering
  • har publiceret videnskabeligt
  • ambitioner om ph.d. uddannelse
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere information fås ved at kontakte klinisk sygeplejespecialist og lektor Pia Dreyer på 6167 7490.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 8. januar 2019.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Pia Dreyer
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15723
  • Quick-nr.
    360863
  • Indrykningsdato
    13-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Pia Dreyer
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15723
  • Quick-nr.
    360863
  • Indrykningsdato
    13-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-01-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job