Region Midtjylland

ADA Klinik for Mani og Depression

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Lægesekretær søges til Klinik for Depression og Mani

Lægesekretær søges til Klinik for Depression og Mani

En fast fuldtidsstilling er ledig til besættelse fra den 01.03.2019.
Vi søger en lægesekretær til sekretariatet i Klinik for Depression og Mani på Skejby Sygehus. Arbejdstiden vil hovedsageligt være i tidsrummet 08.00 - 16.00 på hverdage. Tirsdage og onsdage er klinikkens åbningstid kl. 08.00 - 18.00 hvilket betyder, at der ca. hver 3. uge vil være en senvagt til kl. 18.00.

Klinikken yder ambulant behandling på et højt fagligt niveau. Vi har speciale i udredning, diagnosticering og behandling af patienter med affektive lidelser i ambulant regi. Klinikkens medarbejderstab er tværfagligt sammensat af læger, psykologer, sygeplejersker og studerende, ca. 90 medarbejdere i alt. Sekretariatet består af 13 sekretærer samt 1-2 lægesekretærelever.
 
Arbejdsopgaver
Sekretærerne varetager forskellige funktioner i henholdsvis sekretariat og reception. Der er en fælles reception for psykiatrien, som vi skal bemande med en sekretær dagligt. I receptionen udføres opgaver i forhold til booking og modtagelse af patienter.
I det øvrige sekretariat består opgaverne blandt andet af telefonpasning, logistisk udfordrende bookingopgaver til henholdsvis udredning og behandling, EPJ administration, registrering af Modul Tjenestetid, skrivning samt support til klinikere. Opgaverne i sekretariatet er alsidige, der er udarbejdet et funktionsrul for varetagelse af de forskellige opgaver.
Der er løbende fokus på udvikling og kvalitetssikring af arbejdsgange i sekretariatet og i denne forbindelse tages der hensyn til vores nye virke på Skejby Sygehus. Løbende forandringer skaber nye muligheder.
Fleksibilitet og et godt tværfagligt samarbejde er nødvendigt, det vægtes højt.
Vi søger en sekretær, som har flair for EPJ samt IT generelt og som er imødekommende i kontakten til kolleger og patienter. Kompetencer vedrørende vedligehold og udvikling af funktioner i Outlook anses for at være fordel.
Sekretærgruppen arbejder som ét team, hvor man altid er parat til at hjælpe hinanden og hvor forskellige kompetencer inden for de tværgående opgaver anses for at være en fordel.
Vi kan tilbyde en ansvarsfuld stilling med muligheder for faglig og personlig udvikling
samt et udfordrende job i et spændende arbejdsmiljø med engagerede kolleger.

Vi forventer:
  • du er uddannet lægesekretær.
  • du har et godt kendskab til EPJ og IT generelt.
  • du er opmærksom på nye muligheder og udvikling.
  • du er ansvarsfuld, selvstændig og dynamisk.
  • du har mod på at varetage nye opgaver.
  • du ønsker at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for
lægesekretærer.

Yderligere oplysninger
Henvendelse til koordinerende sekretær Vibeke Bruun eller ved funktionsledelsen: Ledende sygeplejerske Tine N. Hansen samt Ledende psykolog Christian Møller Pedersen på telefon nr. 7847 2320.

Ansøgningsfrist er torsdag den 03.01.2019.
Vi holder ansættelsessamtaler den 15.01.2019.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Anne Roum Wolthers
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    15770
  • Quick-nr.
    360970
  • Indrykningsdato
    17-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anne Roum Wolthers
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    15770
  • Quick-nr.
    360970
  • Indrykningsdato
    17-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.