Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

IT-systemadministrator til Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Sygehus Sønderjylland

Blodprøver, Biokemi og Immunlogi, Sygehus Sønderjylland søger en IT-systemadministrator pr. 1. februar 2019 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling.  
 
Organisatorisk indgår du i afdelingens driftsgruppe og refererer til afdelingsledelsen.  
 
Blodprøver, Biokemi og Immunologi har laboratorieafsnit på alle tre matrikler på Sygehus Sønderjylland, i henholdsvis Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Der er i alt ca. 140 ansatte, bestående af speciallæger, biokemikere, bioanalytikere, laboranter, og sekretærer. Vi har en analyseproduktion på ca. 7 millioner analyser årligt, har ca. 350.000 patientkontakter, og der foretages ca. 3.500 bloddonortapninger årligt.  
 
IT-systemadministrator-funktionen varetages foruden på ovennævnte sygehuse også for Kong Christian d. X’s Gigthospital.  
 
Sygehuset i Aabenraa gennemgår i disse år en stor byggeproces med både nybyggeri og ombygning af eksisterende bygninger. I slutningen af 2019 forventes laboratoriet i Aabenraa at flytte til et ny opført laboratorieafsnit beliggende i hovedbygningen i det kommende fuldt udbyggede Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.  
 
Vi tilbyder:  
  • Et tæt samarbejde og sparring med afdelingens andre IT-systemadministratorer  
  • En spændende og travl hverdag blandt gode kollegaer  
  • Et moderne, dynamisk laboratorium i udvikling  
  • Selvstændigt og udfordrende arbejde, hvor patienten er i fokus  
  • En stilling, du selv kan være med til at præge  
 
Dine primære opgaver bliver:  
  • Daglig kontrol af laboratoriets IT-systemer: BCC, WebReq, MUSE(digitalt EKG), Bookplan, mv.  
  • Oprettelse og ændringer af analyser og rekvirenter  
  • Test af nye versioner og instrumentopkoblinger  
  • Udarbejdelse af algoritmer i BCC  
  • Vedligeholde, fejlfinde og opdatere systemer  
  • Fejlfinde, udbedre og dokumentere fejl på systemet ved større og mindre driftsvigt  
  • Implementering af Rekvisition og Svar-portal ifm. implementering af EPJ-Syd.  
  • Undervise interne og eksterne brugere  
  • Udarbejde vejledninger og undervisningsmateriale  
  • Udarbejde statistikudtræk  
 
Vi forventer:  
  • Du er uddannet bioanalytiker/biokemiker med minimum 2 års erfaring fra en biokemisk afdeling og har interesse og flair for IT  
  • Du er omhyggelig, struktureret og kvalitetsbevidst  
  • Du er serviceminded og har gode kommunikations- og samarbejdsevner  
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams  
  • Du er energisk og engageret  
  • Du er erfaren bruger af Word og Excel  
  • Du har erfaring med databaser  
  • Du er en god kollega med positiv indstilling og godt humør og bidrager til et godt arbejdsmiljø  
 
Du kan se funktionsbeskrivelsen her.
 
Yderligere oplysninger:  
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte IT- systemadministrator Annedore Bock, tlf. 40239247 eller ledende bioanalytiker, Susan Cording tlf. 28952780.
 
Ansøgningen:  
Skal indeholde oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV, autorisationsnummer og referencer.  
 
Ansøgningsfrist for stillingen er den 18. januar 2019. Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart herefter.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Susan Cording
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    206042
  • Quick-nr.
    361241
  • Indrykningsdato
    21-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Susan Cording
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    206042
  • Quick-nr.
    361241
  • Indrykningsdato
    21-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.