Region Syddanmark
Finsengade 35, 6700 Esbjerg
Overlæge til Urologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Vi søger en ny kollega, der er speciallæge i urologi. Vigtigste kvalifikation vil være lysten og evnen til at videreudvikle afdelingen både af de kompetencer, afdelingen varetager i øjeblikket men også at være med til opdyrke nye områder, der kan komme patienterne og afdelingen til gode. Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kolleger og personlig udvikling er udgangspunktet for, at vi alle kan levere arbejde af høj kvalitet.
Afdelingens faglige og organisatoriske profil
Urinvejskirurgisk afdeling ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske.
Det er en selvstændig afdeling som råder over 10 heldøgnssenge. Indenfor det næste år tages ny sengebygning i brug med blandt andet enestuer og nye faciliteter.
Et ambulatorium med pt. 14 lægebemandede søjler og 8 sygeplejesøjler ugentligt. Til ambulatoriet er knyttet et urodynamisk laboratorium, samt projektsygeplejerske og forløbskoordinatorer. Afdelingen har tilgang til nyerhvervet 3 Tesla MR scan og udfører ultralydsvejledte fusionsbiopsier af prostata. Desuden rummer afdelingen en sexologisk klinik der i øjeblikket varetages af læge og sygeplejerske, der begge er master i sexologi.
Urinvejskirurgisk afdeling disponerer for tiden over 4 operationslejer pr. uge på den centrale operationsgang med mulighed for udvidelse, samt 4 sammedagskirurgiske lejer pr. uge i Dagkirurgisk Afsnit. Der arbejdes i øjeblikket ihærdigt på at udvide indgrebene til også at omfatte robotassisteret kirurgi. Afdelingen har en årlig aktivitet på ca. 1.000 operationer og ca. 10.000 ambulante besøg inkl. 3300 endoskopier
Urinvejskirurgisk afdeling varetager al basisurologi samt almindelig børneurologi i samarbejde med pædiatrisk afdeling. Endvidere samarbejdes med Nefrologisk afdeling vedr. anlæggelse af peritonealdialyseadgange (regionsfunktion).
Afdelingen har udover dette opstartet funktion i mikrokirurgiske operationer som varicoceler og refertilisation.
Arbejdstilrettelæggelse
Der er fælles forvagtsdækning med Parenkymkirurgisk afdeling fra 15-08 og i weekenden, mens dagtiden passes af læge fra Urologisk afdeling. Dog håndteres stuegang lørdag også af urologisk læge.
Udenfor dagtid dækker de urologiske speciallæger en telefonvagt uden mulighed for tilkald. På sigt planlægges urologisk tilkaldevagt aften/nat fra mandag til torsdag.
Ambulatoriefunktionen er forlænget tirsdag til kl. 18 for speciallæger og til kl. 18 for 1 yngre læge cirka en gang månedlig eller efter nærmere aftale..
Arbejdsplanlægningen vil søges tilrettelagt således, at den i en hvis udstrækning vil tage hensyn til den enkelte ansøgers ønsker. For eksempel i de tilfælde, hvor ansøger har lang afstand til bopæl.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Ansøgeren skal have en grundlæggende i basis urologi, men vil have mulighed for at få ansvar for et særområde, som der kan udvikles særlige kompetencer og ansvar i. Dette efter nærmere aftale.
Ansøgeren vil skulle deltage i speciallægeuddannelsen, idet afdelingen er normeret med både KBU, introstilling og hoveduddannelse i urologi. Desuden skal sygehuset i nærmeste fremtid varetage kandidat uddannelsen i medicin.
Ansøgere til stillingen bedes forholde sig til speciallægens 7 lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer. Vedhæftede skema udfyldes med data fra dit CV og medsendes ansøgningen.
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om afdelingen ved at kontakte ledende overlæge Søren Sørensen Madsen på telefon 79185070 eller e-mail: Soeren.Soerensen.Madsen@rsyd.dk
Løn –og ansættelsesvilkår i henhold til den, mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger, indgåede overenskomst for overlæger.
Ansættelsestidspunkt 1. maj 2019 eller efter aftale.
Ansøgning samt CV sendes via nedenstående link.
Ansøgningsfristen er mandag d. 28. januar 2019.
Er Sydvestjysk Sygehus noget for dig?
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Vi er et stort akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb.
Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset, der bygges ny sengebygning, som tages i brug i 2019/20. Allerede fra sommer 2019 kan de først 30 medicinstuderende ansøge om at færdiggøre deres 2. del af den medicinske kandidatuddannelse i Esbjerg. En kandidatuddannelse som er praksisnær, hvor uddannelsesfaciliteterne ligger helt centralt i sygehuset og hvor der er en tæt sammenhæng mellem undervisning, de kliniske miljøer og til studiebyen Esbjerg.
På Sydvestjysk Sygehus tænker vi i hele mennesker. Så som vores nye overlæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for resten af din familie, at bo i Danmarks 5. største by, Esbjerg. Se f.eks. mere om karrieremuligheder og tilflytterservice på www.energimetropol.dk Se mere om byen Esbjerg her.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus -
Kontaktperson
Søren Sørensen Madsen - Adresse
Finsengade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2019 - Regionens jobnr.
206121 - Quick-nr.
361550 - Indrykningsdato
04-01-2019 -
Ansøgningsfrist
28-01-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus - Adresse
Finsengade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Søren Sørensen Madsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2019 - Regionens jobnr.
206121 - Quick-nr.
361550 - Indrykningsdato
04-01-2019 -
Ansøgningsfrist
28-01-2019 (udløbet)