Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Er du nyuddannet sygeplejerske eller erfaren sygeplejerske

Vi vil gerne være med til at videreuddanne dig, hvis du har lyst og mod på at lære kompleks sygepleje på højt specialiseret niveau i særdeles spændende specialer. 
Hvis du drømmer om en fremtid som specialist indenfor Danmarks førende medicinske gastroenterolgi og hepatologi, så kom og vær med til at passe og pleje vores patienter på Rigshospitalet, hele Danmarks hospital. 
 
Medicinsk klinik for mave, tarm og lever er en ny fusioneret klinik for højt specialiseret behandling og pleje til patienter med lever- og tarmsvigt. Vi behandler patienter med sjældne og uafklarede medicinske lever- og tarmsygedomme.  
I gastrologien er vores speciale patienter med tarmsvigt og dertil hørende hjemmeparenteral ernæring. Vi træner patienter i at kunne varetage højt specialiserede pleje og behandling i eget hjem. 
Som det eneste sted i landet, udreder vi patienter til levertransplantation, hvorfor vi har et nært samarbejde med Kirurgisk Klinik og Levertransplantationsafsnittet. 
Vi har landsfunktion og modtager derfor patienter fra hele Danmark herunder også fra Færøerne og Grønland. 
Vores patienter er voksne i alle aldersgrupper. Nogle indlægges i få dage, og andre har længere komplekse forløb. 
 
Vi synes, vi har en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og en personalegruppe med fagligt og socialt engagement, som er glade for at arbejde sammen på tværs af faggrupper. Vores arbejdsmiljø er vigtigt for os, og vores ledelse tilstræber vagtplanlægning, der skal sikre, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen, selv om man har et job med skiftende vagter på alle tidspunkter af året.    
 
Du vil få kvalificeret oplæring i henhold til vores kompetenceudviklingsprogram men tilpasset din individuelle erfaring og baggrund. For at sikre, at du får en god start og indføring i specialerne, indgår du ikke i det normerede fremmøde de første 6 uger. Der vil du være i introduktion og følges med vores introduktionsansvarlige sygeplejersker. Undervejs i dit kompetenceudviklingsforløb, sikrer vi naturligvis, at din lønudvikling følger dit kompetenceniveau.    
 
Stillingen er et 12 måneders vikariat på 32 timer med weekendvagt hver 3. weekend i 8 timers vagter. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd. 
 
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Jakob Abildtrup på telefon 35 45 14 97 eller konst. afdelingssygeplejerske Astrid Schneider Nielsen på telefon 35 45 05 64.     
 
Ansøgningsfrist: 1. marts 2019. 
Der vil være løbende indkaldelser til ansættelsessamtaler med ansættelsesstart efter ønske.   
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jakob Abildtrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216047
  • Quick-nr.
    361647
  • Indrykningsdato
    07-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jakob Abildtrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216047
  • Quick-nr.
    361647
  • Indrykningsdato
    07-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.