Region Midtjylland

Akutafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretærer søges til Akut Afdeling på Aarhus Universitetshospital

Danmarks største Akut Afdeling søger nye lægesekretærer


Derfor synes lægesekretærerne, det er spændende og attraktivt at arbejde i Akut Afdeling
  • fleksible arbejdstider og en anderledes frihed
  • uforudsigelighed og variation i dit arbejde som lægesekretær
  • indflydelse på planlægning af din arbejdstid
  • gode kolleger og et godt socialt fællesskab
  • at dine arbejdsopgaver gives videre til en kollega, når du tager hjem, og du ikke skal tænke på dem, når du har fri
  • tværfagligt samarbejde med interne og eksterne faggrupper; andre specialeafdelinger, præhospitalet, politiet, kommunerne mv.
  • vekslende funktioner fra vagt til vagt
  • faglig og personlig udvikling gennem arbejdet
  • mulighed for at beskæftige sig med mange forskellige specialer
  • journalnotaterne skrives og behandles tidstro, så kliniske data er tilgængelige for læger og sygeplejersker

Hvem er vi?
Der er ansat 38 lægesekretærer i Akut Afdeling, som har funktioner i henholdsvis skadestuen, traumecentret, akutkoordinationen, voksen sengeafsnit, dagklinikken og Akut Psykiatri. Akut Børn er også en del af Akut Afdelingen.
Se i øvrigt vores hjemmeside.


Vi søger nye kolleger til Akut Afdeling, som har ønske og mod til at være med til at udvikle Danmarks største AKUT Afdeling.
 
Alle lægesekretærerne arbejder ud fra en samlet prioriteringsliste ifht. afskrivning af notater.
Vi anvender Klinisk Logistik til at skabe overblik over, hvor alle vores patienter er.
Lægesekretærerne er i front i hele afdelingen, men det er forskellige opgaver, der skal løses i forhold til, hvor man fysisk har vagten.
Der er mange forskellige vagtfunktioner i afdelingen:
  • receptionssekretæren i skadestuen, der sammen med sygeplejerskerne tager imod alle patienter til skadestuen og lægevagten
  • akutsekretæren i akutkoordinationen, som sammen med akutkoordinatoren og akutlæge har overblik over patienterne i traumecentret og har fået funktioner med registrering af helikopterne
  • traumeteamsekretæren, der går til traumerne
  • skadestuesekretæren, der har overbik over skadestuen
  • dagkliniksekr., der styrer vores dagklinik
  • voksensafsnittet (sengeafsnit), hvor lægesekretæren også er i front med modtagelse af afsnittets akutte patienter og pårørende og har en meget vigtig funktion med registrering/ajourføring af patientforløbene i EPJ og Klinisk Logistik
  • akut Psykiari, hvor lægesekretæren registrerer/ajourfører patientforløbene og skrive akutt psykiatriske notater
  • 2 Mellemvagter, som primært har skriveopgaver

Lægesekretærerne har vekslende vagter, og man varierer også mellem de forskellige vagtfunktioner, men der den ene dag er man fx. i receptionen og dagen efter er man i akutkoordinationen.

Vi har rigtige gode erfaringer med vekslende arbejdsopgaver; det øger kompetencerne hos den enkelte lægesekretær, og dermed de samlede kompetencer i afdelingen, men det gør det også mindre sårbart ifht. vagtplanlægningen. Udover ovenstående fælles opgaver, varetager lægesekretærerne mange specialopgaver afhængig af kompetencer og interesser. Vi arbejder meget tværfagligt, og det er derfor vigtigt, at faggrupper og kompetencer er bredt repræsenteret i optimeringen af det sammenhængende patientforløb, samt i udviklingen af afdelingen organisatorisk. Der er et meget tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, Falck, politi mv.


Vi arbejder hele tiden på, at patienten altid skal opleve sig ventet og velkommen, og patienten skal mødes med dygtighed, sikkerhed og parathed. For at understøtte dette, arbejder vi kontinuerligt på, at afdelingen er indrettet til og fremmer tværfaglighed. At afdelingen udstråler orden, tryghed, venlighed, og at indretningen understøtter systematik og effektive arbejdsgange.
 
Arbejdstider
Som AKUT Afdeling skal vi naturligvis være til stede, når der er brug for det, dvs. 24/7/365.
I voksenafsnittet er der vagtdækning fra 7-15, 15-23 året rundt, og i skadestuen/traumecenteret er der vagtdækning hele døgnet. Akut Psykiatri dækkes i dagtid. Man skal forvente at arbejde 3 weekender på en 8-ugers vagtplan. Vi arbejder med Min Tid ift. vagtplanlægning, hvilket bla. betyder, at du kan se din vagtplan på din I phone, inkl. ferie, afspadsering mv. Det betyder også, at vi arbejder med Ønsketid ind i vagtplanlægningen.
 
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere? – det håber vi!
Kontakt ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg på loneberg@rm.dk. eller på  2371 6871
Det er kun uddannede lægesekretærer, der kommer i betragtning. Vi opfordrer også nyuddannede lægesekretærer til at søge stillingen.

Stillingerne kan være både deltids- eller fuldtidsstillinger, dette aftales nærmere.
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Stillingerne er med ansættelse den 1. marts 2019, eller efter aftale. Ansøgningsfrist er mandag den 28. januar 2019.
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 30. januar 2019.
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Elbæk Berg
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    15952
  • Quick-nr.
    361680
  • Indrykningsdato
    07-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Elbæk Berg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    15952
  • Quick-nr.
    361680
  • Indrykningsdato
    07-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.