Region Midtjylland

Afløserkontoret / VRM

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Afdelingsleder, pædagog eller sygeplejerske til Afløserkontoret/Vikar Region Midt

Har du erfaring med ledelse af pædagogiske indsatser indenfor det specialiserede socialområde er det lige dig vi søger.

Med tiltrædelse 1. marts 2019 eller efter aftale, opslås en stilling som funktionsleder ved Afløserkontoret/Vikar Region Midt ved Aarhus Universitetshospital.

Vikar Region Midt formidler vikarer til alle hospitaler indenfor såvel somatik som psykiatri og botilbud indenfor det specialiserede socialområde i Region Midtjylland. Vi har ca. 1300 vikarer tilknyttet. Du vil få ansvar for at lede et antal timelønnede pædagoger. Ledelse foregår på distancen via telefon og mail, så det vigtigt at dine kommunikative kompetencer på disse medier er veludviklede. Desuden vil du blive kundekontaktperson for vores kunder indenfor det specialiserede socialområde i Region Midtjylland.

Vi søger en funktionsleder som har et indgående kendskab til de otte specialområder inden for Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Du har lyst og evne til at agere i en omskiftelig hverdag med opgaver relateret til både strategi og daglig drift, herunder gennemgang af kontaktformularer og samtaler med potentielt nye tilknytningsvikarer.  Du deltager i dagligdagen i håndtering af vikarbestillinger og booking og indgår i begrænset omfang i weekendarbejde.

 Vi forventer at du
  • har erfaring med personaleledelse og gerne relevant lederuddannelse
  • er tillidsskabende, positiv og lyttende i alle relationer
  • er serviceminded, god til at formidle og samarbejde på tværs i en stor organisation
  • har indgående kendskab til IT og flair for at tilegne dig nye systemer
  • har bred pædagogisk erfaring, indenfor det specialiserede socialområde
  • har faglig indsigt i kerneopgaven på de sociale institutioner
  • er god til at prioritere og kan bevare ro/overblik i en travl dagligdag
  • ikke er konfliktsky, men løser konflikter gennem dialog
  • værdsætter selvstændighed og mulighed for at præge fremtiden
  • er holdspiller og hjælper til når kolleger har brug for hjælp og sparring

Vi kan tilbyde
  • en spændende og anderledes afdeling med mange samarbejdsflader
  • tæt samarbejde med engagerede og udviklingsorienterede kolleger
  • et veltilrettelagt introduktionsprogram
  • sparring med vikarbureauchefen
  • mulighed for at være med til at præge udviklingen af Afløserkontoret/Vikar Region Midt

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes prøvetid de første tre måneder af ansættelsen.

Om os
Vi har ca. 1300 vikarer og en administrativ stab bestående af en vikarbureauchef, en ledende lægesekretær, 8 afdelingssygeplejersker, 1 servicemedarbejder, 4 medarbejdere i stabsfunktioner og 6 administrative sygeplejersker.

Du kan læse mere om os her www.vrm.rm.dk.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 13. februar 2019. Du kan få mere at vide hos vikarbureauchef Lone Kaae-Sørensen på 2117 3927 eller lonekaae@rm.dk.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Jensine Kaae-Sørensen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    15786
  • Quick-nr.
    361722
  • Indrykningsdato
    08-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Lone Jensine Kaae-Sørensen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    15786
  • Quick-nr.
    361722
  • Indrykningsdato
    08-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vagtplanlægger til psykiatrisk sengeafsnit – vær med til at gøre en forskel! Afdelingen for Depression og Angst, Sengeafsnit 5 – AUH Skejby

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Administrativ sygeplejerske

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025