Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Fysioterapeut til et barselsvikariat

Regionpsykiatrien Midt
Søndersøparken
80000 Viborg


Vi søger en fysioterapeut til et barselsvikariat fra 1. marts 2019 - 31. december 2019.

Stillingen er tilknyttet i alt 4 sengeafsnit: Modtagelsen/intensivafsnit, 2 psykoseafsnit og 1 affektivt afsnit.

Der vil være gode muligheder for indflydelse på arbejdsopgaverne og god introduktion ved fysioterapeut og afsnittenes personale.  Stillingen er på 37 timer om ugen og arbejdstiden vil primært være på hverdage mellem kl. 0800-1700. Ansættelsestidspunktet er 1. marts 2019 eller efter aftale.

På modtagelsen/intensivafsnittet, psykoseafsnittene og affektivt afsnit er der tilsammen 57 sengepladser. Alle patienter indlægges via modtagelsen. Indlæggelsestiden varierer fra timer til flere uger.

På alle afsnit arbejdes med udredning, diagnosticering, medicinering, psykoedukation, skærmning, kvalitetsstandarder, KRAM-faktorer, aktivering, strukturering og patient/pårørende inddragelse og meget andet ud fra kognitive og miljøterapeutiske principper samt ud fra nøgle- og kontaktpersonsfunktionen. 
Vi værdsætter dialog i et forpligtende samarbejde, som en del af et godt arbejdsmiljø.
Der er mulighed for kollegial sparring med fysioterapeuten på det retspsykiatriske område og deltagelse i supervision med afsnittenes personale. Personalet er tværfagligt sammensat og afsnittene er uddannelsessted for mange faggrupper.


Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
  • Faglig kompetence og ansvarlighed kombineret med engagement, humor og fleksibilitet
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Erfaring som fysioterapeut
  • Gerne erfaringer indenfor det psykiatriske speciale
  • Evne til at arbejde selvstændigt og med prioritering af opgaverne
  • Lyst og interesse for udvikling af fysiske aktiviteter i et miljø med specielle vilkår
Arbejdsopgaverne vil være alsidige og fordelt på afsnittene. Det daglige arbejde vil foregå i tæt tværfagligt samarbejde med afsnittenes øvrige fagpersoner.

Af aktiviteter kan nævnes:
  • Psykiatrisk og somatisk fysioterapeutisk udredning og behandling/træning
  • Behandling/træning tilrettelægges både individuelt og i grupper
  • Tovholderfunktion vedrørende udvikling af fysiske aktiviteter på afsnittene som kan være voldsforebyggende
  • Somatisk fysioterapi og fysisk træning
  • Deltagelse i forbyggende og sundhedsfremmende aktiviteter fx KRAM
  • Undervisning og vejledning til samarbejdspartnere og plejepersonale

Nærmere oplysning om stillingen kan fås hos afdelingssygeplejerske for psykoseafsnittet P0, Inge S. Middelhede, tlf. 78474103.

Ansøgningen bilagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest torsdag den 24. januar 2019.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 28. januar 2019 eller efter aftale.


Om Regionspsykiatrien Midt
Regionspsykiatrien Midt har ansvaret for både den stationære og ambulante psykiatriske behandling af voksne (18+) patienter i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner.
 
Afdelingen har et samlet budget på ca. 290 mio. kr. og ca. 550 ansatte.
 
Pr. 1. maj 2018 er afdelingen normeret til 115 sengepladser fordelt på:
 
Sengeafsnit for affektive lidelser A1 (12 pladser), inkl. et Team for ECT
Sengeafsnit for affektive lidelser A2 (11 pladser)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P0 (14 pladser+ 4 lavintensive senge)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P2 (14 pladser)
Sengeafsnit for intensiv behandling og observation M1 (14 pladser)
Sengeafsnit for særlige pladser S1 (14 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R2 (12 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R1 (20 pladser fordelt på 2 etager, heraf én etage med rehab-pt).
 
 
Desuden har afdelingen en række ambulante klinikfunktioner fordelt i både Viborg, Silkeborg og Skive.
 
- Klinik for intensiv ambulant behandling
  Team for OCD og angstlidelser 
- Klinik for affektive lidelser: 
    Team For affektive lidelser
    Team for ældrepsykiatri     

- Klinik for psykotiske lidelser:
    Team for vurdering og udredning
    Team for psykotiske lidelser 
    Team for ADHD
    Team for nyopdaget skizofreni 
    Team for patienter med misbrug og patienter med dom
- Klinik for retspsykiatri

De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter: Psykoseteam, affektivt team, døgndækkende hjemmebehandlerteam, akutte døgnpladser, ADHD- og rusmiddelteam, team for personlighedsforstyrrelser, OCD og angstteam og udredningsteam. 

Endelig er PCV (Psykiatrien Centrale Visitation) i Silkeborg ledelsesmæssigt en del af Regionspsykiatrien Midt.
 
Afdelingen har klassificerede U-stillinger, som I-stillinger og H-stillinger i speciallægeuddannelsen. Endvidere som AP-læger, basislæger, neurologer, akutlæger og medicinstuderende. Desuden varetages undervisning af specialpsykologer.
 
Afdelingen har elektronisk patientjournal med både journal- og medicinmodul. Kliniske instrukser, retningslinjer og vejledninger er tilgængelige i en internet-baseret dokumentsamling (e-Dok). 
 
 
Få et indtryk af afdelingens Viborg-del gennem 10 små reportager i TV-MIDTVESTs udsendelsesrække Søndersøparken 1, sendt i efteråret 2014: http://www.tvmidtvest.dk/ (indtast i søgefeltet på denne side Søndersøparken 1)
 
 












Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Inge Middelhede
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    16037
  • Quick-nr.
    361808
  • Indrykningsdato
    09-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Inge Middelhede
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    16037
  • Quick-nr.
    361808
  • Indrykningsdato
    09-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.