Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Overlæge til Alloplastik afsnittet, Herlev og Gentofte Hospital, Gentoftematriklen

Alloplastiksektionen på Herlev og Gentofte Hospital søger overlæge til besættelse pr. 1. april 2019 eller efter aftale. 
Afsnittet varetager udredning og behandling af artrosetilstande i hofter og knæ på hovedfunktionsniveau i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning for ortopædisk kirurgi. 
 
Overlægen bliver tilknyttet alloplastiksektionen med primær funktion på Gentoftematriklen, hvor den elektive kirurgi foretages.  
 
Stillingen er i øjeblikket med mulighed for weekend rådighedsvagt, men planlægges i fremtiden vagtfri.    
 
Overlægen vil indgå i teamsamarbejde med de øvrige speciallæger i alloplastiksektionen. Det forventes, at ansøgeren er rutineret i hofte- og knæalloplastikkirurgi.  Større erfaring med hoftealloplastikkirurgi og en vis erfaring med hofterevisionskirurgi prioriteres. Det forventes herudover, at der udvises interesse for at medvirke til undervisning af yngre kollegaer for fortsat optimering af patientforløb og for kvalitetssikring af kerneydelsen. 
 
Det forventes, at der udvises interesse for og aktiv deltagelse i beskrivelse af patientforløb og nye behandlingsprincipper, og at overlægen vedligeholder sin viden indenfor det fagspecifikke område. Herudover skal speciallægen have gode kommunikative evner og medvirke til at fremme det tværfaglige samarbejde på afdelingen og samarbejdet med primærsektoren. 
Det forventes, at overlægen udviser lederadfærd, medvirker til højt informationsniveau i afdelingen, aktivt bidrager til, at afdelingens økonomi overholdes, og at målene for produktion nås. 
 
Ansøgeren skal være speciallæge i ortopædisk kirurgi.   
 
Ansøgningsfrist den 4. februar 2019. 
Der afholdes samtaler den 21. og 22. februar 2019.  
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.   
 
 
OM AFDELINGEN 
I Ortopædkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, får du 350 kolleger fordelt på to matrikler. Afdelingen har årligt 70.000 ambulatoriebesøg og 68 OP-lejer ugentligt og 106 senge. 
 
Afdelingen har hovedfunktion inden for traumatologi, infektionskirurgi og idrætskirurgi, regionsfunktion inden for fod- og ankelkirurgi samt alloplastikkirurgi, samt
højt specialiseret funktion inden for skulder-, og albue- og håndkirurgi. 
 
I Ortopædkirurgisk Afdeling arbejder vi efter Hospitalets ambition ”Godt behandlet”. 
 
Vi varetager den akutte behandling på Herlev Hospital, den elektive behandling foregår på begge matrikler, med den største elektive aktivitet på Gentofte Hospital. 
 
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Steen Mejdahl, telefon 3867 3400 eller overlæge Thomas Lind, telefon 3867 3980. 
 
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae.    
 
Ansøgning inkl. bilag via link. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Belinda Ierst
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216241
  • Quick-nr.
    362067
  • Indrykningsdato
    15-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Belinda Ierst
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216241
  • Quick-nr.
    362067
  • Indrykningsdato
    15-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.