Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde

Reservelæge, intro, til Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universeitetshospital i Roskilde

 

Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde har pr. 01.03.19 en ledig 1-årig introduktionsstilling.

Har du lyst til, at arbejde på en spændende afdeling, hvor du vil lære hæmatologi, infektionsmedicin og bred intern medicin, i et stærkt fagligt miljø med godt samarbejde?

Så er vi formentlig afdelingen for dig:

Vi søger en læge til en étårig introduktionsstilling på Hæmatologisk afdeling på SUH: Roskilde fra den 1. marts 2019 eller snarest derefter.

Vi kan tilbyde dig

  • 12 mdrs. ansættelse i en introduktionsstilling
  • Omfattende og grundig introduktion
  • Velfungerende samarbejde med egne kolleger og på tværs af faggrupperne
  • Opbakning og supervision af afdelingens engagerede speciallæger
  • Indgå i forvagtslaget med andre læger i introduktionsstilling og læger i hoveduddannelse i andre medicinske specialer
  • Spændende uddannelse i hæmatologi, infektionsmedicin og bred intern medicin
  • Engageret uddannelsesmiljø med undervisning mindst tre gange ugentligt
  • Oplæring i at varetage knoglemarvsundersøgelser

Hvem er vi                                                                                                                                                    

Hæmatologisk Afdeling varetager både udredning, diagnostisk og behandling af patienter med lymfekræft, myelomatose, leukæmier og andre blodsygdomme for Region Sjælland. Vi er en af Danmarks seks hæmatologiske centerafdelinger. Vi har 30 senge, et stort ambulatorium med 40.000 besøg årligt.

Vi er 130 ansatte i afdelingen. Vi er 12 yngre læger, 15 speciallæger, syv ph.d studerende og én professor.

Der er eget bagvagts- og forvagtslag, hvor sidstnævnte aktuelt er 10-skiftet.  Forvagten dækker også Onkologisk Afdeling aften og nat. Vagttilrettelæggelsen er 2-skiftet både hverdage og weekender.

Afdelingen har et rigtigt godt uddannelsesmiljø og varetager både prægraduat uddannelse af medicinstuderende og postgraduat uddannelse af læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb inden for hæmatologi, onkologi, infektionsmedicin og dermatologi. Vi værdsætter og prioriterer et godt tværfagligt samarbejde, præget af holdånd og gensidig respekt. Vi har i efteråret 2018 vundet ”patienternes pris” på Sjællands Universitetshospital.

Der er stor forskningsaktivitet dels i form af kliniske behandlingsprotokoller, og dels i form af ph.d. forløb. På nuværende tidspunkt er der 7 igangværende ph.d. projekter, der for hovedpartens vedkommende er påbegyndt efter klinisk ansættelse i afdelingen.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingsnummer: 3800A20-01-i-06

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig konstitueret ledende overlæge Mikkel Helleberg Dorff, 4732 4808 eller mihd@regionsjaelland.dk

Send en motiveret ansøgning

Ansøgningsfrist 27.01.19

Ansættelsessamtaler 29.01.19

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Lis Kristiansen
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005304
  • Quick-nr.
    362089
  • Indrykningsdato
    16-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Lis Kristiansen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005304
  • Quick-nr.
    362089
  • Indrykningsdato
    16-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.