Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Reservelæge til Introduktionsstilling søges til Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Har du lyst til at finde ud af, om patologi skal være dit speciale? Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag på en afdeling med fokus på diagnostik, uddannelse og forskning. 
 
Så søg en introduktionsreservelægestilling (stillingsnummer 1301481-65-i-2) på Patologiafdelingen, Diagnostisk Center, Rigshospitalet! Vi kan tilbyde ansættelse fra 1. marts 2019.  
Rigshospitalet er Region Hovedstadens spydspids på hospitalsområdet og landets førende hospital med mange højt specialiserede afdelinger med forskning, højt specialiseret patientbehandling og undervisning. Patologiafdelingen er en aktiv afdeling med en engageret lægestab og et godt samarbejde med afdelingens øvrige personalegrupper. Afdelingen har fokus på uddannelse, og vi forventer et gensidigt forpligtende samarbejde. 
 
Forskning og udvikling er en integreret del af det daglige arbejde, og afdelingen er på en lang række områder forskningsaktiv på et højt, internationalt niveau. Der vil således være god mulighed for at deltage i forskningsprojekter. 
 
Vi kan tilbyde et spændende og innovativt arbejdssted med gode muligheder for personlig udvikling. Vi vil give dig en introduktion til patologispecialet og alle dets mange og spændende facetter. Til gengæld søger vi en interesseret læge, der ikke er bange for at lægge tid og kræfter i at blive dygtig. 
 
Afdelingen er på AC-siden normeret med én klinikchef, 1 professor, 30 overlæger, 9 afdelingslæger, en seniorforsker, to molekylærbiologer, to ph.d.-studerende og 14 reservelæger i uddannelsesstilling samt en række fuldtidsforskere. 
 
Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Danske Regioner.  
 
På afdelingen er der ingen vagforpligtelse. 
 
Yderligere information om stillingen fås ved uddannelsesansvarlig overlæge Trine Lindhardt Plesner (tlf. 35458529 eller trine.lindhardt.plesner@regionh.dk). 
 
Rigshospitalet er røgfrit område. Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 
 
Ansøgning incl. CV, relevante oplysninger samt autorisation sendes via linket i opslaget. 
 
Ansøgningsfrist er mandag den 4. februar 2019. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Trine Plesner
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    1301481-65-i-2
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216253
  • Quick-nr.
    362096
  • Indrykningsdato
    16-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Trine Plesner
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    1301481-65-i-2
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216253
  • Quick-nr.
    362096
  • Indrykningsdato
    16-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.