Region Midtjylland

Ergo- og fysioterapien, Herning

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Lægesekretær, Fysio-ergoterapien, Regionshospitalet Herning

Vi har en ledig lægesekretærstilling til terapien i Herning pr. 01.02.19 eller snarest derefter.
Der pågår i øjeblikket en udredning af sekretariatsopgaverne i Hospitalsenheden Vest inden udflytningen til Gødstrup. Det er derfor endnu uafklaret, hvordan sekretæropgaverne generelt og særligt i fysio-ergoterapien skal løses i fremtiden - også fordi terapeuterne får ændrede arbejdsvilkår med fremmøde direkte i de tilknyttede afdelinger i Gødstrup. Du må derfor påregne evt. andre funktioner og fremmødested efter udflytningen til Gødstrup.
Stillingen er på 28 timer ugentlig. Ansættelse ønskes pr. 01.02.19 eller snarest derefter.
Dit primære ansættelsessted er terapien i Herning, men du må forvente fremmøde i Holstebro indimellem –  både i forbindelse med oplæring, erfaringsudveksling og personalemøder.
 
Faglig og organisatorisk profil
Fysio-ergoterapien fusionerede i 2015 med neurologien i Hospitalsenheden Vest til ”Neurologi og Fysio-ergoterapi”. Afdelingen er fordelt på de tre matrikler i Herning, Holstebro og Lemvig.
Fysio-ergoterapien har ca. 90 medarbejdere fordelt på ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sekretærer.
I Fysio-ergoterapien vil du være den eneste sekretær med fremmøde i terapien i Herning. Der skal løses opgaver for både Herning- og Holstebro-matriklen. Der er p.t. ingen sekretær med fast fremmøde i terapien Holstebro.
Ledelsesmæssigt refereres til den ledende lægesekretær i Neurologi og Fysio-ergoterapi i tæt samarbejde med den ledende terapeut i Herning, som der refereres til i forhold til de daglige opgaver.
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Du bliver en del af et sekretærteam på 18 sekretærer, hvoraf de 17 er ansat i neurologien.
Dine nærmeste samarbejdspartnere er ergo- og fysioterapeuter i Fysio-ergoterapien Herning, men herudover er der et tæt samarbejde med terapeuterne i Holstebro og lægesekretærerne i neurologien. Du skal derfor kunne se dig selv uden sekretærkolleger tæt på i hverdagen, men de er ikke længere væk end en mail eller opringning.
Det er nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt og strukturere og prioritere i arbejdsopgaverne, også hvis dagen pludselig ser anderledes ud end forventet da du mødte ind. Der er tæt sparring omkring opgaveløsningen med dine sekretærkolleger i neurologien, og ved ferie og sygdom varetages en del af dine opgaver af disse.
 
Dine primære arbejdsopgaver:
  • Telefonkontakt med patienter, pårørende, andre samarbejdspartnere både eksternt og internt
  • Skrankefunktion med servicering af patienter og pårørende
  • Håndtering af kørselsgodtgørelse og evt. transportbestilling
  • Skriftlig kommunikation til patienter, pårørende, andre samarbejdspartnere både eksternt og internt
  • Referent ved personalemøder i terapien
  • Håndtering af henvisninger og genoptræningsplaner – dette efter grundig oplæring
  • Bestilling af depotvarer og evt. kontering i økonomisystemet –  efter oplæring
  • Øvrige forefaldende sekretæropgaver
  • Stillings- og funktionsbeskrivelse
      
  • Mulige arbejdsopgaver – afhængig af dine kvalifikationer
  • Journalhåndtering i MidtEPJ – journaloprettelse, dokumentering og registrering, oprydning og rettelse af fejl
  • Booking opgaver samt tolkebestilling
  • E-dok (elektronisk dokumentstyring af diverse procedurer og standarder)
  • Web-hjemmeside – nyhedsbreve i terapien
  • Herudover kan du være med til at udbygge opgaverne i afdelingen efter dine kvalifikationer og ønsker
     
Personprofil
Vi forventer, at du
  1. Er uddannet lægesekretær – gerne med erfaring fra det neurologiske/terapeutiske område
  2. Har gode IT-kompetencer
  3. Er effektiv og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  4. Støtter op om hele patientforløb
  5. Går positivt ind til nye arbejdsopgaver og organisatoriske forandringer
  6. Er motiveret for at lære nyt og udvikle dig –  og byder gerne ind med nyt
  7. Vægter et godt samarbejde højt og bidrager positivt til dette
  8. IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
 
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved ledende lægesekretær Hanne Dorte Nielsen på tlf. 7843 7030 eller pr. mail Hadnie@rm.dk.
 
Ansættelse fra 01.02.19 eller efter nærmere aftale.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).

Ansøgningsfristen er den 27. januar 2019.







Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Hanne Dorte Krogh Nielsen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    16124
  • Quick-nr.
    362129
  • Indrykningsdato
    16-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Hanne Dorte Krogh Nielsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    16124
  • Quick-nr.
    362129
  • Indrykningsdato
    16-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.