Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

MR-superbruger til vagtfri stilling på Billeddiagnostisk afdeling Sjællands Universitets Hospital, Roskilde

 

Stillingsopslag

Vagtfri radiografstilling MR-superbruger 1,5 Tesla

Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitets Hospital, Roskilde

 

Er du uddannet radiograf, og har stor erfaring og viden indenfor MR, har vi en ledig fuldtidsstilling som MR-superbruger pr. 1/3-2019 eller efter aftale.

Stillingen er vagtfri – dog skal man deltage i udvidet åbningstid, hvor vi MR skanner til kl. 18.00 på hverdage.

Den opslåede stilling er som superbruger i vores 1,5 T skanner.

 

På Billeddiagnostisk afdeling SUH, Roskilde er vi 65 ansatte, heraf 32 radiografer og 2 so-su-assistenter i plejegruppen. Radiograferne arbejder i 3-skiftet vagt.

Vi MR skanner på hverdage kl. 8.00-15.30 og har udvidet åbningstid 2 hverdage i ugen.

Vi har 3 MR skannere; en Siemens Aera 1,5 T, en Siemens Avanto Fit 1,5 T, samt en Siemens Vida 3 T .

 

Vi søger en dygtig MR-superbruger til vores MR-superbruger-team på SUH, Roskilde. Ansvaret for de to 1.5 T scannere udføres i fællesskab med den anden 1.5 T-superbruger på matriklen. MR-superbrugeren skal være ressourceperson for det øvrige personale på afdelingen og deltage aktivt ved oplæring af studerende samt medvirke til at fastholde et højt MR-fagligt niveau på afdelingen.

 

Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde varetager den radiologiske betjening af indlagte og ambulante patienter, samt patienter fra primærsektoren og patienter henvist via det frie sygehusvalg. Vi udfører ca. 85.000 undersøgelser på årsbasis. Heraf ca. 8.000 MR skanninger.

Vi udfører MR skanninger inden for følgende specialer: neurologi, onkologi, gynækologi, urologi, pædiatri, øre-næse-hals, hjerter samt mave/tarm.

Afdelingen er fuldt digitaliseret med GE RIS/PACS. Afdelingen har 4 konventionelle undersøgelsesrum med DR-udstyr samt et interventionsrum. Vi har derudover 3 ultralydsapparater, 3 CT-skannere, samt de 3 MR skannere.

 

Som en del af Region Sjællands sygehusplan er vi i gang med processen, der skal gøre os til en af Danmarks største røntgenafdelinger. I 2022 er det planen at SUH skal være regionens hovedsygehus. Sundhedsplatformen er implementeret i hele Region Sjælland.

 

Udover den ledige stilling har vi yderligere to MR-superbrugere på SUH, Roskilde, og 2 MR-superbrugere på SUH, Køge.

Superbrugerne på Roskilde og Køge har i samarbejde ansvar for udarbejdning og udvikling af protokoller, instrukser og vejledninger indenfor MR.

 

Vi forventer du:                        

                            

  • Har interesse, stor erfaring og viden indenfor MR teknik.
  • Har minimum 5 års erfaring indenfor MR.
  • Er selvstændig, positiv, engageret og motiveret.
  • Har en pædagogisk tilgang og erfaring i vejledning og undervisning.
  • Har lyst til og mod på at udvikle faget.
  • Er ansvarsbevidst og behandler alle med respekt for den enkelte.
  • Har gode kommunikationsevner og godt humør.
  • Er god til organisering og strukturering, og kan bevare overblikket når der er travlt.
  • Er stabil og robust.

 

Vi har:

 

  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i samlet flok.
  • Godt tværfagligt samarbejde.
  • Et fagligt udviklende miljø, hvor vi har fokus på kvalitet.
  • Indflydelse på egen hverdag/frihed under ansvar
  • Alle former for almen radiologi, gennemlysning, CT-skanning og ultralyd.
  • Humor og godt humør

 

Hospitalet er centralt placeret i forhold til transport. Roskilde station er tæt på sygehuset og motorvejsafkørslen er meget tæt på. Der er gode parkeringsforhold.

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Hvis du mener, du er den vi søger, skal du sende os din ansøgning senest 4.februar 2019.

Vi forventer at holde samtaler i uge 7.

             

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Tina Birkemose på telefon 3058 3296 eller mail tbir@regionsjaelland.dk

 

 

                                                         

 

 

 

 

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tina Birkemose
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005325
  • Quick-nr.
    362168
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tina Birkemose
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005325
  • Quick-nr.
    362168
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.