Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Sygeplejersker - Nykøbing F. Sygehus - Medicinsk ambulatorium

Kardiologiske sygeplejersker til medicinsk ambulatorium på Nykøbing F. Sygehus

Har du hjertet på det rette sted og vil du være en del af vores kardiologiske ambulatorium, så søger vi nye kollegaer.

Vi søger sygeplejersker der:

  • Har bred klinisk erfaring indenfor det kardiologiske speciale

  • Har erfaring med sygeplejen til den kroniske patient

  • Har en pædagogisk indgangsvinkel til samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og studerende

  • Har gode evner for selvstændig planlægning og prioritering af opgaver

  • Er fleksibel og åben med respekt for tværfaglige samarbejdspartnere
  • Tager medansvar for fortsat udvikling af sygeplejen til vores kardiologiske patientforløb

Information om ambulatoriet og stillingens indhold:

Vi har en omfattende sygeplejedrevet ambulatorievirksomhed indenfor hjertesvigt, rehabilitering, analyse og monitorering, AK-klinik, samt almindelig kardiologisk aktivitet.

Arbejdet som ambulatoriesygeplejerske er alsidigt -  hvor du både skal mestre korte besøg samt de længere ambulante forløb. En del af patientkontakten foregår ligeledes over telefon eller via Min Sundhedsplatform. Derudover varetages opgaver som EKG (herunder TEE), hjerte CT i samarbejde med røntgen, diagnostisk arbejdstest samt påsætning af hjertemonitoreringssystemer.

Kendetegnende for dig

  • Du bidrager positivt til den gode trivsel og arbejdsglæde
  • Du trives med at arbejde både selvstændigt og i en tværfaglig kontekst
  • Er ansvarsbevidst og har en god situationsfornemmelse
  • God til at skabe overblik og ro i en travl hverdag
  • Forholder sig positiv kritisk til hverdagens udfordringer

Vi tilbyder

  • 30-37 timer ugentligt efter eget ønske
  • Weekendvagt hver 8-9 weekend i kardiologisk sengeafsnit i blandede vagter. Vagttypen vil ske i tæt dialog.
  • Indflydelse på egen arbejdsplan, så arbejdsliv og privatliv kan passe sammen
  • Oplæringsprogram efter kompetenceniveau
  • En personalegruppe med forskellige kompetencer og personligheder, som komplimenterer hinanden
  • Tæt samarbejde med sengeafsnittet for hjerte/kar sygdomme

I medicinsk ambulatorium er vi en personalegruppe, der prioriterer udvikling højt og er bevidste om betydningen af et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Vi har en uhøjtidelig og humoristisk tone i hverdagen.

Hvis du vil høre mere om stillingen, eller du har lyst til at besøge medicinsk ambulatorium er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Heidi Binderup mail: hcb@regionsjaelland.dk eller telefon 56515209 eller du kan kontakte Souschef Stine Højgaard mail sthj@regionsjaelland.dk eller på telefon 56516569.

Om medicinsk ambulatorium:

Ambulatoriet består af følgende specialer: kardiologi, gastroenterologi, endokrinologi, samt diætister Derudover; ETUB – Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandlingsom består af et diagnostisk center, dagfunktion, AK-Klinik og geriatrisk ambulatorium. Medicinsk ambulatorium har funktion både i Nykøbing Falster og i Nakskov.

Samtaler vil blive afholdt løbende – så send os derfor gerne din ansøgning i dag.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Heidi Binderup
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005329
  • Quick-nr.
    362192
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Heidi Binderup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005329
  • Quick-nr.
    362192
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.