Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C

Er du uddannet lægesekretær og kan lide variation i dit arbejdsliv? Så kan vi være et match!

Vi søger en uddannet lægesekretær i et 1-årigt barselsvikariat pr. 1. april 2019 eller med tiltrædelse efter aftale. Stillingen vil være en kombinationsstilling i henholdvis SCILS-sekretariatet og sengeafsnit J1.
 
Lidt om Lungemedicinsk Afdeling J:
Lungemedicinsk Afdeling J kendetegnes ved at være en effektiv og udviklingsorienteret afdeling. Afdelingen er præget af et stærkt mono- og tværfagligt engagement, der præges af faglig stolthed, hvor patienten og dennes forløb sættes først.
 
Lungemedicinsk Afdeling J er et regionalt og lokalt center for højt specialiseret behandling af forskellige kategorier af lungemedicinske sygdomme. Afdelingens målgruppe af patienter er; Akut udredning for Lungecancer, Kompliceret astma og åndenød (SCAN), Interstitielle Lungesygdomme (SCILS), Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL) og Tuberkulose.
 
Samlet består afdelingen af sengeafsnit J1, et ambulatorium, en telemedicinsk enhed og en forskningsenhed.
 
Lidt om lungemedicinsk sekretariat:
Sekretærgruppen består af 11 sekretærer (10 lægesekretærer og 1 service- og sundhedssekretær), der både er meget erfarne og nye i det lungemedicinske speciale. Sekretærgruppen kendetegnes ved at være engagerede, selvledende og tager et stort ansvar i den daglige drift samt i opgaveløsningen.
 
Sekretærerne er opdelt i 3 teams (SCILS, Lungecancerudredning og TAK - består af Tuberkulose, Astma og KOL). Derudover er der en sekretær ansat i sengeafsnit J1 samt en sundheds- og servicesekretær i receptionen i ambulatoriet.
 
Dine opgaver vil være:
Du vil skiftevis være på vores sengeafsnit og være tilknyttet vores SCILS-ambulatorium med ca. 14 dages mellemrum i rotationsordning.
 
SCILS-sekretariatet arbejder primært med højtspecialiserede patienter fra hele Region Syddanmark, for eksempel patienter til udredning med henblik på lungetransplantation. Dine opgaver i SCILS vil typisk være indkaldelse af patienter, tidsbooking, skrivning af notater/opfølgning på TGK-notater samt diverse ad hoc-opgaver.
 
Når du er på vores sengeafsnit, er du en central person i det tværfaglige samarbejde. Dine opgaver her vil typisk være skrivning og opfølgning på epikriser/stuegang, bestilling af transport/serviceassistent, telefonpasning samt diverse ad hoc-opgaver.
 
Vi forvente, at du er:
  • Uddannet lægesekretær (et krav)
  • Mødestabil, venlig og positiv
  • Har en fleksibel tilgang
  • Servicemindet, engageret og udadvendt og kan lide at have travlt
  • Kan lide både at arbejde selvstændigt og sammen med andre
Vi tilbyder dig:
  • Dedikerede kolleger, der går op i deres fag
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel tilgang
  • Gratis frugt- og kaffe/the ordning
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelses og løn sker i henhold til overenskomst mellem HK og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
 
Region Syddanmark har en prøveperiode på 3 måneder.
 
Hvis du har spørgsmål:
Du er velkommen til at kontakte konstitueret ledende lægesekretær Dorthe Jørgensen på tlf.: 6541 3883 eller via mail: dorthe.joergensen@rsyd.dk. Vi viser dig gerne rundt i afdelingen og tager en uformel snak, såfremt du ønsker det.
 
Ansøgningsfrist:
Torsdag, den 21. februar 2019.
 
Samtaler:
Afholdes tirsdag, den 26. februar 2019.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Gitte Heidi Agerskov
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    206284
  • Quick-nr.
    362197
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Gitte Heidi Agerskov
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    206284
  • Quick-nr.
    362197
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.