Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Nyuddannet sygeplejerske; Se her

 
 
Ønsker du et veltilrettelagt introduktionsprogram på en afdeling hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus. Så læs videre her. 
Medicinsk Gastroenterologisk sengeafsnit K3 søger en sygeplejerske 37 timer/uge pr. 1 Marts eller efter aftale. 
Stillingen er blandede vagter, og der er weekendvagt hver 3. weekend. 
 
Om K3 
Vi er 25 sygeplejersker og 3 social og sundhedsassistenter. Der er en stor mangfoldighed i aldersspredning, køn, etnicitet, erfaring og kompetencer. 
Vi interesserer os både fagligt og socialt i hinanden. Trivsel og den gode stemning vægtes højt og der arrangeres ofte sociale arrangementer i fritiden. Dette smitter af på den gode stemning og styrker sammenholdet på afdelingen.  
Dagligt bliver personalet delt op i teams. Dvs du hver dag får en makker som bruges til hjælp og strukturering af din dag. Dette giver en tryghed samt et godt samarbejde og du vil aldrig stå alene. At hjælpe og støtte hinanden vægter vi højt, da vi ofte harmed syge og komplekse patienter. 
Sygeplejeopgaverne i sengeafsnittet spænder vidt – Fra den akutte sygepleje omkring den kritiske patient, til pleje af patienter i et udredningsforløb, samt pleje af patienter i den terminale fase. 
Vores patientgruppe er meget bred. Vi har den yngre gruppe med inflammatoriske tarmsygdomme såsom morbus crohn og colitis ulcerosa. Det er sygepleje hvor der, især, er meget fokus på det psykosociale aspekt.  Vi behandler patienter med kronisk pankreatit og vi behandler patienter med leversygdomme. Dette omhandler primært patienter med levercirrose og dens kompleksitet. En stor gruppe har levet et langt liv med alkohol overforbrug og har brug for social støtte. De har ofte følgevirkninger af ascites, levercoma og variceblødninger. Det er en kompleks sygdom og kræver ofte intermediær behandling. På afdelingen er der tyve sengepladser hvoraf de fire er intermediære.  
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde og dette involverer blandt andet en socialsygeplejerske der kommer og støtter den sårbare patient og kan hjælpe med alt fra økonomi til en uholdbar boligsituation, men som også støtter dig som sygeplejerske når udskrivelse af en patient bliver kompleks. 
På K3 er der tilknyttet en levercirroseklinik der varetages af vores egne sygeplejersker. Tre sygeplejersker og læger er tilknyttet. Klinikken fungerer som et ambulatorie og ligger på selve afdelingen. Den har åbent to dage om ugen. Dette giver klienterne mulighed for at vende tilbage til afdelingen med nyt håb, at blive genkendt og føle at de bliver taget seriøst. Vi lægger stor vægt på at støtte klienten med alt det vi kan. Responsen fra klienterne har gennemgående været positiv og det har haft en stor effekt på deres liv, at kunne blive fulgt og støttet i klinikken. 
Vi arbejder ud fra at gøre sygeplejen individuel til den enkelte patient og dens pårørende. Vi lægger vægt på stor faglighed, selvstændighed, at have overblik og engagement. Hvis du er åben for ny læring og ønsker at udvikle både dig selv, men også afdelingens fokusområder, er der bred mulighed for dette. Det har stor betydning for patientforløbet, at der løbende sker udvikling i afdelingen. Du har som sygeplejerske stor betydning for din patients forløb og kan præge det meget.  
 
Introduktion, udvikling og uddannelse 
Vi tilbyder: 
Individuelt introduktionsprogram på 6 uger 
Efter ca. et år vil din oplæring til den intermediære sygepleje begynde, den omhandler pleje af den sygeste leverpatient. Her knyttes et intermediært kursus 
Sygeplejekonference en gang ugentligt 
Mulighed for supervision 
Løbende kompetenceudvikling 
Social/faglig mentor. 
Gastroenterologisk sengeafsnit 
Så hvis du som nyuddannet sygeplejerske ønsker en alsidig afdeling med komplekse patientforløb, fokus på den basale sygepleje, gøre en forskel for den sårbare patient, give håb for den unge, mulighed for kompetenceudvikling og ikke mindst en personalegruppe der nyder hinandens selskab, så er det netop dig vi står og mangler.  
Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen eller har lyst til at besøge os, kontakt venligst afdelingssygeplejerske Maria Holm Frank på telefonnr30914148 eller ansvarshavende sygeplejerske på 40263761. 
Ansøgningsfrist senest d. 18/2-2019 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Maria Holm Frank
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216327
  • Quick-nr.
    362319
  • Indrykningsdato
    21-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Maria Holm Frank
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216327
  • Quick-nr.
    362319
  • Indrykningsdato
    21-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.