Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 26, 5000 Odense C

Afsnit P50Ø/V søger en sygeplejerske til et sommerferievikariat

- Nu har du chancen for at stifte bekendtskab med akut og intensiv psykiatri.  
 
Stillingen er på 32 eller 37 timer i blandede vagter, med stor indflydelse på egen vagtplan.  
 
Ansættelsestidspunkt  
Den 1. april 2019 eller efter aftale. Vikariatet udløber den 30. september 2019, men med mulighed for forlængelse. 
 
Hvem er vi? 
P50Ø/V er et integreret senge afsnit med speciale i spiseforstyrrelser og skizofreni, men afsnittet plejer og behandler også mennesker med andre lidelser som akutte psykoser, manier, depressioner, personlighedsforstyrrelser og misbrugsproblemer. 
 
Vi har plads til 24 patienter. Heraf 11 åbne sengepladser, 4 lukkede sengepladser, 6 sengepladser til patienter med spiseforstyrrelser og 3 sengepladser til patientstyrede senge. 
Vi har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, og hvor de pårørende, Lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdsparter spiller en væsentlig rolle. Vi har også et tæt samarbejde med de øvrige sengeafsnit.  
 
Vi er en fagligt engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt. Personalegruppen består af en overlæge, en afdelingssygeplejerske, en stedfortræder, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der alle fungerer som kontaktpersoner. Afsnittet er desuden bemandet med yngre læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, elever/studerende, socialrådgiverbistand og sekretærer. 
Grundstrukturen er med udgangspunkt i kontaktpersonsystemet og med en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang. 
Vi arbejder løbende med at forbedre os og øge den faglige og patientoplevede kvalitet. Det omhandler bl.a. styrkelse af deeskalering, hvor P50Ø/V er pilotafsnit i at teste Trauma Informed Care, en ny psykiatrikultur, der skal være medvirkende til at forebygge tvang. 
 
Vi søger en sygeplejerske, som: 
  • Gerne har erfaring fra psykiatrien, men det er ikke et krav 
  • Har lyst til at indgå som kontaktperson i det tværfaglige team på afsnittet 
  • Vil arbejde med faglige metoder til nedbringelse af tvang 
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø i afsnittet blandt patienterne 
  • Både kan indgå i et team, arbejde selvstændigt og tage beslutninger 
  • Kan bevare overblik og engagement – også i pressede og akutte situationer 
  • Er åben, udadvendt og fleksibel 
 
Vi tilbyder: 
  • Introduktion og oplæring til specialet 
  • Mentorordning 
  • Et dynamisk arbejdsmiljø præget af faglighed og engagement 
  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang 
  • En spændende arbejdsplads på et afsnit, som er i udvikling og har fokus på forbedringsarbejde og samarbejde omkring patienterne 
  • Supervision, teammøder og personaletræning 
 
Ansættelsesvilkår: 
Der er tale om et vikariat 
Løn efter overenskomst 
 
Ansøgningsfrist: 
Mandag den 18.februar 2019 og ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 20. februar 2019. 
 
Psykiatrisk Afdeling Odense er en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden. 
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Marit Neve på tlf.nr.: 24401232 eller stedfortræder Selma Mujacic på tlf.nr.: 22922868.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 26, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    206349
  • Quick-nr.
    362320
  • Indrykningsdato
    21-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 26, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    206349
  • Quick-nr.
    362320
  • Indrykningsdato
    21-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.