Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge/afdelingslæge i urogynækologsk sektion ved Kvindesygdomme og Fødsler

En fuldtidsstilling som overlæge/afdelingslæge ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse den 1. april 2019 eller snarest muligt herefter. Stillingen er med funktion i den urogynækologiske sektion og ansøgere med kompetencer og interesse for urogynækologi foretrækkes.

Den faste lægelige bemanding indenfor urogynækologi omfatter fire overlæger og en afdelingslæge, mens vulvodyni-funktionen varetages af en overlæge og 0,5 afdelingslæge. Der er et tæt samarbejde med sygeplejersker/fysioterapeuter med særlig interesse for urogynækologi og vulvodyni. Afdelingens urogynækologiske team varetager højtspecialiseret behandling indenfor urogynækologi herunder mesh-kirurgi ved recidiv prolaps samt behandling af komplikationer til tidligere mesh- og slyngekirurgi. Afdelingen har regionsfunktion med behandling af recidiv-prolaps samt operativ behandling af urin-inkontinens samt vulvodyni. Den daglige ambulante urogynækologiske funktion foregår i Klinik for Bækkenbundslidelser, som er Danmarks første klinik for bækkenbundslidelser.  I klinikken har  specialistteams fra Urinvejskirurgi, Kvindesygdomme og Fødsler, Mave- og Tarmkirurgi samt Børn og Unge skabt et spændende og inspirerende fagligt miljø med fokus på et sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb for nuværende og kommende patienter.

Vi er et team med godt humør og positiv omgangstone samt et brændende ønske om et højt fagligt miljø, der sikrer en fortsat udvikling indenfor behandling og forskning og tværfagligt samarbejde såvel nationalt som internationalt.  Hvis du kan se dig selv i det miljø, så modtager vi gerne en ansøgning fra dig.

Gynækologisk sektion er opdelt i flere teams; gyn-onkologisk team, almen gynækologisk team, endometriose team og urogynækologisk team. Der forventes et bredt samarbejde på tværs af de enkelte teams.

Vi ønsker
  • ansøgere med en stærk faglig profil med personlige ambitioner og gode evner indenfor samarbejde
  • ansøgere med særlig interesse for urogynækologi som vil indgå i et dynamisk og lærende miljø
  • ansøgere, der ønsker at bidrage til et godt akademisk miljø herunder deltagelse i undervisning og forskning
  • en holdspiller til et team, hvor høj faglighed, loyalitet og interkollegial respekt med plads til forskellighed samt en behagelig og positiv omgangsform er basale værdier

Forskning indenfor området er højt prioriteret, og ansøgeren forventes at indgå i eksisterende forskningsprojekter

Overlæger/afdelingslæger indgår i den gynækologiske bagvagt/mellemvagt. Tjenesten er aktuelt tilrettelagt i to-holds drift med 8-12-skiftet vagt alle dage. Vagten er bemandet med forvagt til kl. 20.00 på hverdage og til kl. 15.24 i weekender, mellemvagt samt en gynækologisk og en obstetrisk speciallæge i bagvagt. Alle har tilstedeværelsesvagter. Afdelingen har samlet ca. 300 medarbejdere heraf 53 læger. Afdelingen varetager alle opgaver indenfor specialet med undtagelse af fertilitet. 

For detaljer henvises til funktionsbeskrivelsen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jannie Dalby Salvig på 7845 3300.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de syv speciallægeroller. Skema til faglig bedømmelse kan hentes her. Det er et krav, at du har minimum fem års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge. 

Ansøgningsfrist: 20. februar 2019. Tiltrædelse pr. 1. april 2019 eller snarest muligt herefter.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Jannie Dalby Salvig
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    16214
  • Quick-nr.
    362615
  • Indrykningsdato
    29-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Jannie Dalby Salvig
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    16214
  • Quick-nr.
    362615
  • Indrykningsdato
    29-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.