Grønlands Sundhedsvæsen

Jordemoder søges til Aasiaat, Nordvestgrønland

Vil du have medindflydelse, bidrage til kontinuitet og gøre en forskel for den gravide?

Regionssygehuset i Aasiaat søger jordemoder fra d. 25 februar 2019 eller snarest derefter.

Vi foretrækker fastansættelser, men hører også gerne fra dig, selvom du umiddelbart kun har interesse i et vikariat.

Du trives med et bredt arbejdsområde og udfordringer

Som jordemoder på sygehuset varetager du selvstændigt de forebyggende svangerskabsundersøgelser, fødselshjælp og barselspleje, og du deltager i tværfaglige forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter.

Risikopatienter fra hele Grønland betjenes på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, og de rejser til hovedstaden i god tid inden termin.

De gravide, der er planlagt til at skulle føde i Aasiaat, er således som udgangspunkt gravide med lav risiko og ukomplicerede forløb.

Der er yderligere én jordemoder ansat på sygehuset.

Du brænder for at gøre en forskel:

Jobbet kræver, at du er fleksibel, fagligt velfunderet og selvstændig, og at du har gode samarbejdsevner.

Du vil få et stort ansvar, hvorfor det er vigtigt, at du har nogle års erfaring.

Du får medindflydelse på dine arbejdsopgaver, et bredt arbejdsområde med mange udviklingsmuligheder og løn efter overenskomst, men først og fremmest kommer du til at arbejde med kontinuitet et sted, hvor din arbejdsindsats gør en stor og synlig forskel.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst ved tiltrædelsestidspunktet. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem  http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201901048

Ansøgningsfrist: d. 15. februar 2019

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Niels Sten på NIST@PEQQIK.GL  eller tlf. +299 89 42 70 / +299 58 27 25

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent INGO@PEQQIK.GL eller på tlf. +299 34 46 86.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Inga Olsen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    25-02-2019
  • Quick-nr.
    362699
  • Indrykningsdato
    30-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Inga Olsen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    25-02-2019
  • Quick-nr.
    362699
  • Indrykningsdato
    30-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.