Region Nordjylland

Lungemedicinsk Afdeling

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Lægesekretær til Lungemedicinsk Afdeling

Har du lyst til at bidrage såvel fagligt som personligt i en travl og spændende hverdag, så er muligheden her nu.

Til Lungemedicinsk Sekretariat søger vi en ny kollega med tiltrædelse pr. 1. april 2019 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer/uge.

Vi kan tilbyde et varieret og spændende arbejde, hvor det er sjældent, at dagene opleves ens.

Stillingen vil primært være tilknyttet vores ambulatorium, hvor den fysiske placering vil være på et større sekretærkontor beliggende på 4. sal i Medicinerhuset.

Stillingen ønskes besat med en uddannet lægesekretær, som kan arbejde selvstændigt, og som i sin samarbejdsrelation til andre er imødekommende, fleksibel og initiativrig. Ligeledes sætter vi pris på, at vores nye kollega bidrager til at bevare den gode og positive stemning i afdelingen, hvilket vi prioriterer højt.

Arbejdsopgaverne er udfordrende og afvekslende. Du vil få ansvaret for egne opgaver, ligesom du vil indgå i ambulatoriets ”arbejdsrul” med forskellige arbejdsopgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
  • Booke tider og indkalde patienterne til ambulatoriet
  • Bestilling af diverse undersøgelser
  • Skrivning af ambulante notater og brevkorrespondance mv.
  • Telefonkontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
     
Vi forventer, at du
  • Er udadvendt og serviceminded
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kan bevare overblikket i en hektisk hverdag
  • Kan arbejde selvstændigt og er i stand til at træffe beslutninger
  • Er omstillingsparat, fleksibel og kan lide en uforudsigelig hverdag
  • Kan bidrage til at understøtte en høj faglighed blandt lægesekretærerne
  • Har kendskab til hospitalets IT-systemer
Om Lungemedicinsk Afdeling:
Lungemedicinsk Afdeling undersøger og behandler lungesygdomme på basisniveau såvel som på højt specialiseret niveau. Der foretages undersøgelse og behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), lungekræft, astma og andre allergiske lidelser, tuberkulose og lungebetændelse mv.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved ledende lægesekretær Rikke Krogager, tlf.: 97 66 47 99/mobil 23 26 18 14.

Ansøgningsfrist er onsdag den 20. februar 2019.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag den 25. februar 2019.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Rikke Krogager Leving
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    5474
  • Quick-nr.
    362944
  • Indrykningsdato
    04-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Rikke Krogager Leving
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    5474
  • Quick-nr.
    362944
  • Indrykningsdato
    04-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.