Region Hovedstaden
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Introduktionsstilling, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Herlev
Introduktionsstilling
på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Herlev
Ved Gynækologisk Obstetrisk
Afdeling er 2 stillinger som introduktionslæge ledige til
besættelse pr. henholdsvis 010419 samt 010519.
Afdelingen er en af landets fem
største Gynækologisk Obstetriske universitetsafdelinger, og varetager derfor, med
få undtagelser, alt inden for specialet; obstetrik, føtalmedicin, benign og
onkologisk gynækologi, reproduktionsmedicin inkluderende en PCOS-klinik samt
ultralyddiagnostik (se eventuelt nedenfor for
nærmere beskrivelse).
Gynækologien er inddelt i:
- Gynækologisk klinik
- Urogynækologisk klinik
- Reproduktionsmedicinsk klinik
Obstetrikken er inddelt i:
- Obstetrisk klinik med fødegang, fødemodtagelse, svangre ambulatorium og svangre- barselsgang
- Føtalmedicinsk klinik
Gynækologi: Afdelingen har
en betydelig aktivitet inden for det gynækologiske fagområde og gynækologisk
klinik arbejder tæt sammen med Reproduktionsmedicinsk og Urogynækologisk
klinik.
Afdelingen har på det onkogynækologiske
område udredning og behandling af endometriecancer. Afdelingen
arbejder kontinuerligt med videreudvikling såvel den operative benigne som
onkologiske gynækologi både med hensyn til robotassisteret laparoskopi samt på
det konventionelle laparoskopiske område, inden for hvilket vi har et klinisk
forskningslektorat. Vi har endvidere en betydelig ekspertise og aktivitet inden
for hysteroskopisk kirurgi, og er interesseret i videreudvikling på området.
Afdelingen har bred
interesse inden for gynækologisk endokrinologi inklusiv en PCOS-klinik, der
arbejder tæt sammen med Reproduktionsmedicinsk klinik.
Inden for urogynækologi har
afdelingen højt specialiseret funktion for både Region H samt Region S.
Obstetrik: Afdelingen havde i
2017 cirka 5.500 fødsler, og det er jævnt stigende. Afdelingen har tilknyttet
stor føtalmedicinsk klinik, ligesom vi har tæt samarbejde med
neonatalafdelingen.
Som introduktionslæge vil du primært
blive tilknyttet gynækologisk klinik samt efterfølgende obstetrisk klinik efter fast
plan med mulighed for fokuserede ophold i nogle af de andre områder.
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
har ansat i alt cirka 68-70 læger; heraf 1 ledende overlæge, 3 professorer, 2 forskningslektorer, cirka 25 overlæger og 10 afdelingslæger (sammensætningen varierer lidt). Endvidere er ansat 22-26 uddannelsessøgende
læger på alle niveauer.
Afdelingen er en del af
Københavns Universitet, og har ud over professorerne og forskningslektorerne ansat 6 overlæger som samt en del ph.d. studerende.
På lederniveau har afdelingen
en række faglige ledere på overlægeniveau samt tværfaglige afsnitstilknyttede ledere
i ambulatorier, sengeafsnit og fødegang.
Afdelingen varetager
uddannelse af alle faggrupper, såvel læger, jordemødre, sygeplejersker som
lægesekretærer.
Vi kan tilbyde:
- En faglig – og uddannelsesmæssigt aktiv afdeling med uddannelsesprogrammer og kurser for introduktionslæger
- Mulighed for supervision også i vagterne grundet vagtstrukturen
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Fokus på uddannelse, læring og supervision herunder tildeling af vejleder
- Godt forskningsmiljø med mulighed for personlig vejledning
- Menneskelig og faglig udvikling
- En afdeling i udvikling og kontinuerlig forandring, hvor Sundhedsplatformen allerede er implementeret maj 2016
Vi forventer, at du:
- Demonstrerer interesse for specialet og har et fagligt engagement
- Er aktiv deltager i både egen uddannelse samt uddannelse af særligt medicinstuderende og andre personalegrupper
- Trives med tværfagligt samarbejde
Arbejdstilrettelæggelse:
Stillingen indebærer 2 holds
drift med rådighed fra vagtværelse med 4 læger i vagt: 2 i bagvagts- og 2 i
forvagtslag. Du indgår i forvagtslag 1 i gynækologi det første halve år,
dernæst i forvagtslag 2 i obstetrik den sidste del af stillingen. Endvidere indgår du i en obstetrisk vagt fra kl. 13.00 - 21.00, cirka 10 skiftet.
Ansøgningens CV skal stilles
op dels i de 7 lægeroller, dels i et kronologisk CV.
Yderligere oplysninger kan
fås hos uddannelsesansvarlig overlæge Bent Brandt Hansen via mail : bent.brandt.hansen@regionh.dk,
eller uddannelsesansvarlig overlæge Line Buchgreitz : line.buchgreitz.02@regionh.dk
Løn og ansættelsesforhold
ifølge gældende overenskomst.
Ansøgning med CV sendes online via linket her på siden.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Dorthe Arngrimson - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
5798001556804 - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2019 - Regionens jobnr.
216649 - Quick-nr.
363080 - Indrykningsdato
06-02-2019 -
Ansøgningsfrist
19-02-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Dorthe Arngrimson - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
5798001556804 - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2019 - Regionens jobnr.
216649 - Quick-nr.
363080 - Indrykningsdato
06-02-2019 -
Ansøgningsfrist
19-02-2019 (udløbet)