Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Erfaren social- og sundhedsassistent eller sygehjælper til barselsvikariat på gynækologisk sengeafsnit

Gynækologisk sengeafsnit 5031, søger en erfaren social- og sundhedsassistent eller sygehjælper til et års barselsvikariat pr. 1. april eller efter aftale.  
 
Afsnit 5031 med plads til 22 patienter, søger en erfaren sygehjælper eller social- og sundhedsassistent, der har lyst til at arbejde i et fast rul med aftenvagter tirsdag, onsdag og torsdag samt dagvagt hver anden weekend i lige uger.  
Afsnittet modtager kvinder i alle aldersgrupper, til elektiv kirurgi for benigne og maligne sygdomme.  
Du vil blive en del af et afsnit med et godt arbejdsmiljø og god balance mellem erfarne og nyuddannede sygeplejersker, der alle brænder for det gynækologiske speciale.  
Dine opgaver vil i samarbejde med sygeplejerskerne bl.a. være observation, personlig pleje og mobilisering af operationspatienter.  
 
Vores plejeform er tildelt patientpleje, og ud fra principperne for accelererede patientforløb, med standardplejeplaner til alle kirurgiske indgreb.  
Vi arbejder målrettet med koordinerede og planlagte patientforløb for alle klinikkens patienter.  
 
Afsnittet har et velfungerende og engageret studieteam, som varetager vejledning og uddannelsesforløb for sygeplejestuderende på semester 1, 2, og 6. Ligeledes har vi ansat kliniske sygeplejespecialister, til udvikling- og forskning.  
 
Gynækologisk klinik består udover 5031, af et ambulatorium. opdelt i en benign og en onkologisk del, hvor patienter udredes og behandles for benigne samt maligne gynækologiske lidelser.  
Ligeledes har Klinikken en akutmodtagelse, et Center for Seksuelle Overgreb (CSO) samt et Center for Kønsidentitetsforhold (CKI), der er nystartet pr. 1. februar 2019.  
 
Vi tilbyder dig  
  • introduktion og oplæring til specialet
  • samarbejde med fagligt engagerede og kompetente kollegaer
  • fokus på kompetenceudvikling, ud fra medarbejderudviklingssamtaler
  • et spændende afsnit med en varieret hverdag
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • temadage, faste personalemøder og flere sociale arrangementer  
Vi ønsker at du  
  • har erfaring og gerne fra et andet kirurgisk eller medicinsk speciale
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • kan arbejde selvstændigt, og har et godt overblik
  • er en god kollega  
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til nye lønformer og gældende overenskomst.  
 
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge klinikken, kan du kontakte Dorte Reventlow eller klinisk sygeplejespecialist Ditte Maria Bjerno Nielsen på 3545 9807. Du finder yderligere information om klinikken på www.gynaekologi.rh.dk  
 
Ansøgningsfrist onsdag d. 20. februar 2019 kl. 12.00.  
Samtaler afholdes mandag d. 25. februar 2019.  
 
Søg stillingen via linket.  
 
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  
 
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  
 
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  
 
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Charlotte Strømberg
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216674
  • Quick-nr.
    363140
  • Indrykningsdato
    07-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Charlotte Strømberg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216674
  • Quick-nr.
    363140
  • Indrykningsdato
    07-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.