Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Sygeplejerske i vikariat til Opvågningsafsnit på Næstved Sygehus

 

Har du lyst til, at være en del af en travl og effektiv hverdag, hvor fokus er på det gode patientforløb? Så har vi jobbet til dig.

Vi søger en sygeplejerske fra den 01.04.19 i 37 timer pr uge. Der er tale om et vikariat af 1 års varighed med mulighed for fastansættelse.

Hvem er vi:

  • En arbejdsplads med fokus på faglighed og kompetencer

  • Et godt lærings- og arbejdsmiljø

  • En afdeling i udvikling

  • Gode kolleger med høj faglighed og godt humør

Hvem er du:

  • Uddannet sygeplejerske med min. 2 års erfaring - gerne fra opvågning, intensiv, anæstesi eller kirurgisk afsnit

  • Gerne praktikvejleder

  • Har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere

  • Er fleksibel, engageret og initiativrig

  • Du ønsker at arbejde mandag til fredag i 8 eller 10 timers vagter

  • Du er indstillet på at holde 2 ugers ferie i uge 30-31 pga sommerferielukning og at holde fri imellem jul og nytår

Afsnittet råder over 4 lokaliteter, hvor der må påregnes arbejde på mindst 3 af dem. De 3 lokaliteter er på Næstved Sygehus og 1 på Ringsted Sygehus.

Afsnittets arbejdsopgaver er præ- og postoperativ pleje, behandling og observation af patienter fra 4 kirurgiske specialer: ortopædkirurgisk, urologisk, øjenkirurgisk og mammaekirurgisk (Ringsted). Blandt patienterne er der en del børn. Smerte- og kvalmebehandling er en kerneydelse i Opvågningsafsnittet.

Afsnittet modtager primært elektive patienter, både ambulante og indlagte. Vi assisterer til CVK og blok-anlæggelser. Afsnittet bistår resten af Sygehuset ved akut dårlige patienter. Her optimerer vi patienterne inden en evt. overflytning til andet sygehus.

Afsnittet har sygeplejestuderende i 6. semester praktik.  

Afsnittet deltager i flere forskningsprojekter.

Afsnittet har åbent mandag-torsdag 7.30-19.00 og fredag 7.30-18.00.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt kst. afdelingssygeplejerske Sandie Rosenstrøm på 56513570 eller srjo@regionsjaelland.dk

Anæstesiafsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling på Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehus (NSR).

Aflønning er i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgning:

Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du uploade din ansøgning og cv via vores rekrutteringssystem ved at bruge knappen ”send ansøgning”.

Samtaler forventes afholdt 21.02.2019

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Sandie Andersen
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005224
  • Quick-nr.
    363150
  • Indrykningsdato
    07-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Sandie Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005224
  • Quick-nr.
    363150
  • Indrykningsdato
    07-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.