Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Tillykke med at du er sygeplejerske! Kom og få en sikker start på din sygeplejekarriere på gastrokirurgisk afsnit. Vi har stillingen til dig.

Har du interesse for kirurgisk sygepleje? Og vil du gerne blive en topdygtig sygeplejerske med en god sygeplejefaglig ballast indenfor det gastrokirurgiske område? Så er afsnit 213 oplagt som din kommende arbejdsplads. 
 
Vi er et afsnit med god normering, hvor kvalitet, udvikling og godt arbejdsmiljø er i fokus. Teamet består af dygtige, engagerede kollegaer, en god blanding af både ungt og mere erfarent personale, som er gode til at hjælpe hinanden. For dig betyder det, at vi er klar til at byde dig velkommen og give dig en god start med et individuelt tilrettelagt introduktions- og kompetenceudviklingsforløb med tilknyttede mentorer. 
 
Vi er et elektivt afsnit for kirurgiske kolo-rektalpatienter. Specialet har en bred variation i patientklientel og forløb, der spænder lige fra udredning og operation i cancerpakkeforløb til de helt unge patienter med Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn. Vi har højt specialiseret funktion i pouch kirurgi. Da afdelingens speciale er stor abdominalkirurgi, har vi meget fokus på akutsygepleje til den kritisk syge patient.  
 
En af vores spidskompetencer er at yde sygepleje og behandling i de accelererede operationsforløb, som vi gennem forskningsprojekter var Danmarks første afsnit til at udvikle og implementere. Vi holder os løbende opdateret på evidensen og er ofte inddraget i nye forskningsprojekter, for at udvikle og kvalitetssikre. Det gør os også i internationale sammenhænge, førende på området. Aktuelt er vi i gang med et tværfagligt projekt med fysioterapien omkring optimering af kerneydelserne i det accelererede forløb i aftenvagten. Desuden er vi midt i implementering af et stort udviklingsprojekt omkring stomioplæring, som vi vandt hospitalets sygeplejepris 2018 for. Målet er at udvikle og afprøve et nyt gruppebaseret undervisningskoncept til vores indlagte stomipatienter og deres pårørende. Vores afsnit skaber gode resultater og tilfredse patienter.  
 
Vi tilbyder: 
  • Et introduktions- og kompetenceudviklingsprogram, der planlægges individuelt i samråd med dig og dine mentorer og som støtter op omkring dig og det at være ny 
  • En arbejdsplads med en erfaren, dygtig og velfungerende personalegruppe der kender sine kerneopgaver  
  • Et afsnit der er på forkant med sit speciale og som vægter udviklingsarbejde og kvalitetssikring højt 
  • Et godt arbejdsmiljø med godt humør og fokus på hinandens trivsel 
  • Et solidt tværfagligt samarbejde både kirurger, fysio- og ergoterapeuter etc. 
  • Månedlig undervisning fra mono- og tværfaglige samarbejdspartnere 
  • Refleksion i den svære samtale ud fra systemisk anerkendende tilgang 
  • Mulighed for fælles supervision for nyuddannede sygeplejersker 
  • Rig mulighed for at udvikle sig i og med specialet over tid som ressourceansvarlig inden for et givent område, i afsnittets sygeplejeambulatorium eller som underviser af stomipatienter i grupper. 
  • Stor indflydelse på egen vagtplan med mulighed for ønsker og arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter eller i 12 timers vagter hver 4. weekend 
 
Vi søger en sygeplejerske som: 
  • Har lyst til at udvikle sig fagligt og personligt inden for et udfordrende speciale 
  • Er nysgerrig og som tør tænke højt med sine kollegaer og leder 
  • Er kvalitetsbevidst og stræber efter høj faglig standard i patientforløbet  
  • Har mod på at tale med patienter og pårørende i krise 
  • Er teamplayer og som bidrager til et sundt arbejdsmiljø 
 
Afsnittet har aktuelt sengekapacitet til 22-24 patienter og har i kraft af opbygningen omkring det accelererede operationsforløb tilknyttet selvstændigt sygeplejeambulatorium, hvor samtaler med patient og pårørende, både præ og postoperativt, er et af de vigtige elementer i vores forløb. Vi flytter til nyrenoverede lokaler primo maj. 
 
Stillingen er fast på 37 timer/uge med start efter aftale eller pr. 1. april 2019. Samtaler holdes løbende. 
 
Ansøgningsfrist 13. marts. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller har du lyst til at besøge afsnittet, er du velkommen til at kontakte: 
 
Afdelingssygeplejerske Katja Balle, Afsnit 213, tlf. 38 62 57 13  
katja.balle.levring.glud@regionh.dk 
 
Se mere om at være sygeplejerske på Hvidovre Hospital i linket her 
 
http://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/tegnefilm-ahh-sygeplejerske 
 
https://www.hvidovrehospital.dk/sygeplejerske 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Katrine Kjelstrup Henningsen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216848
  • Quick-nr.
    363488
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Katrine Kjelstrup Henningsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216848
  • Quick-nr.
    363488
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.