Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Overlæge/afdelingslæge i gastroenterologi og hepatologi til Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

 

Ved Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge er en stilling som overenskomstansat overlæge/afdelingslæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi ledig fra 01.04.19 eller snarest derefter.

Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi, som med sine faglige, videnskabelige og personlige kvalifikationer kan være med til at videreudvikle det gastroenterologiske og hepatologiske speciale på Sjællands Universitetshospital.
For at komme i betragtning til overlægestillingen skal ansøger have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse.

Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling har fire sengeafsnit med i alt 87 senge og driver endvidere en betydelig ambulant virksomhed. Afdelingsledelsen består af den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske. Lægestaben består aktuelt af 18 overlæger, otte 1. reservelæger og 12 reservelæger.
Som en del af Medicinsk Afdeling er etableret en klinisk forskningsenhed, som er den samlende enhed for al forskning i afdelingen. Enhedens gastroenterologiske forskningsaktivitet falder hovedsagelig inden for mavesyrerelaterede lidelser, colon irritable, inflammatoriske tarmsygdomme, galdesyre malabsorption, cirrose og kronisk hepatitis.

Den gastroenterologiske/hepatologiske funktion
Vi har en engageret og stabil gastromedicinsk speciallægegruppe med stor kontaktflade og et veletableret samarbejdsnetværk med kolleger såvel regionalt som nationalt. Afdelingen har alle regionsfunktionerne i medicinsk gastroenterologi/hepatologi som det er specificeret i den seneste specialeplan. Afdelingen har lang tradition for behandling af patienter med tarmsvigt og har højt specialiseret funktion i samarbejde med Rigshospitalet for dette område. Desuden en række samarbejdsaftaler omkring patienter tilknyttet Kirurgisk Afdelings regionsfunktioner.

Det gastroenterologiske/hepatologiske område består af to sengeafsnit med tilsammen 42 sengepladser.
Den ambulante funktion er team opdelt, således at et team primært varetager patienter med inflammatorisk tarmsygdom og korttarmssyndrom, et andet team har patienter med lever- og pancreas sygdom, mens det sidste team varetager øvre gastroenterologi inklusiv etableret oesofaguslaboratorium med udstyr til manometri- impedans- og pH-målinger i oesophagus.
Den endoskopiske aktivitet foregår i regi af kirurgisk afdeling, der har et af Danmarks største endoskopiafsnit inklusiv regionsfunktion for avanceret endoskopi og hvor medicinske gastroenterologer udfører gastroskopier, sigmoideoskopier, koloskopier, ERCP-procedurer samt dobbeltballon enteroskopier alt efter kompetencer. Der fortages NAPS endoskopi.
Afdelingens gastroenterologiske speciallæger varetager den centrale visitation af alle gastroenterologiske henvisninger for hele Region Sjælland.

Aktuelle udviklingsområder i den gastroenterologiske funktion omfatter udbygning af tværfagligt samarbejde omkring varetagelse af patienter med kronisk pancreatitis; udvikling i nye kontaktformer og kontrol regimer for IBD patienter samt etablering af tarm-UL. 


Undervisning og uddannelse
Afdelingen er klassificeret som højt specialiseret enhed (HSE) i videreuddannelsen i intern medicin: gastroenterologi/hepatologi.

I et samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet deltager hospitalet og afdelingen i den kliniske uddannelse af medicinstuderende.
Medicinsk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af medicinstuderende på 2. og 5. kandidatsemester og har pt. 7 undervisningslektorater. Til afdelingen er knyttet et lærestolsprofessorat ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet i gastroenterologi og hepatologi.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse
Der planlægges med en reservelæge i bunden, vagt med toholdsdrift. Den medicinske bagvagt fordeles på overenskomstansatte overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger og er p.t. 20-skiftet. Bagvagten er med tilkaldevagt fra hjemmet fra kl. 21.
De gastroenterologiske speciallæger har på skift regionsvagt i gastroenterologi for region Sjællands øvrige hospitaler og som sparringspartner for vagthavende kollegaer i egen afdeling. Dette med telefonvagt fra hjemmet.

Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital (SUH) er Danmarks yngste universitetshospital og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 03.03.2019

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 13

Inddragelse af repræsentanter fra patientforum
Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konst. ledende overlæge, Sanne Dam-Larsen, 40 91 75 50, sanda@regionsjaelland.dk eller til specialeansvarlig overlæge Lone Madsen, 47 32 24 19, logm@regionsjaelland.dk

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Sanne Dam-Larsen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder, Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005505
  • Quick-nr.
    363490
  • Indrykningsdato
    05-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Sanne Dam-Larsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder & Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005505
  • Quick-nr.
    363490
  • Indrykningsdato
    05-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.