Øjenafdeling J
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Afdelingslæge søges til Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital
På Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som afdelingslæge med arbejdsfunktion indenfor børneoftalmologi og skelen hos børn ledig til besættelse pr. 1 april 2019 eller snarest derefter. Der er tale om en fuldtidsstilling.Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt fagligt miljø, hvor du skal være med til at styrke Øjensygdommes faglige profil - herunder afdelingens højt specialiserede funktioner i overensstemmelse med specialeplanen.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i oftalmologi med interesse for børneområdet, som kan se sig selv i dette karriereforløb, og som vil tage medansvar for at udvikle området. Ansøgere med dokumenteret videnskabelig erfaring vil blive foretrukket.
Funktionen indbefatter desuden oplæring og involvering af andre subspecialer som f.eks. neurooftalmologi. Som børneoftalmolog samarbejdes der bredt på AUH herunder med Center for Sjældne Sygdomme og Børneafdelingen samt med eksterne samarbejdspartnere.
Du skal være med til at sikre dynamik, dialog og høj kvalitet i det daglige arbejde såvel internt på afdelingen som på tværs af hospitalet med relevante samarbejdspartnere.
Der lægges vægt på dokumenteret videnskabelig erfaring og erfaring med organisatorisk arbejde. Der lægges endvidere vægt på gode evner for dialog, samarbejde samt beslutningsdygtighed. Det forventes, at der bidrages til et godt arbejdsmiljø.
Øjensygdomme er en universitetsafdeling og varetager højt specialiserede funktioner i henhold til specialeplanen. Øjensygdomme har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor. Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning.
Der arbejdes i tværfaglige teams om de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. Afdelingens forskning foregår i et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.
Funktions- og opgavebeskrivelse for stillingen kan hentes her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra ”de 7 lægefaglige kompetencer”.
Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan hentes her og skal udfyldes.
Spørgsmål til ansøgningen og proceduren kan rettes til sekretær Eva Raagaard Nielsen på 7846 3222.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos afdelingsledelsen ved oversygeplejerske Lone Hauritz på 2371 4733 eller ved teamansvarlig overlæge Dorte Ancher Larsen på 2388 2095.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 28. marts 2019 mellem kl. 15.00 -18.00.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Lone Hauritz - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2019 - Regionens jobnr.
16490 - Quick-nr.
363868 - Indrykningsdato
26-02-2019 -
Ansøgningsfrist
10-03-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Lone Hauritz - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2019 - Regionens jobnr.
16490 - Quick-nr.
363868 - Indrykningsdato
26-02-2019 -
Ansøgningsfrist
10-03-2019 (udløbet)