Region Nordjylland

Klinik Psykiatri Syd

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Afsnitsledende sygeplejerske

Dynamisk afsnitsledende sygeplejerske
 
Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital, Klinik Psykiatri Syd, Afsnit S1 søger en afsnitsledende sygeplejerske 37 timer ugentligt pr. 1. april 2019 eller snarest derefter.
 
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
 
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Klinikken er opdelt i 6 afdelinger: Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien som alle er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens afdelingen for Psykoser har til huse på Brandvej i Aalborg Ø.
 
Afsnit S1 er et sengeafsnit i afdelingen for Psykoser. Målgruppen er voksne fra 30 år med skizofreni eller andre sygdomme med psykoser. Der er plads til 18 patienter, der alle har enestue. Deraf er der 2 pladser med mulighed for skærmning.
 
Det faglige miljø i Klinik Psykiatri Syd:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i klinikken.
I Klinik Psykiatri Syd arbejdedes med kontaktpersonfunktionen og generelt vægtes tværfagligt samarbejde højt. Vi er midt i en proces, hvor der indføres patientens team med øget fokus på patient inddragelse, og gode patient forløb. Der arbejdes miljøterapeutisk.
 
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, i dagligdagen arbejder vi med afprøvning af småscala projekter, inddragelse af patienten såvel den daglige pleje, som i den behandlingsmæssige løsning og plan.
I hele Klinik Psykiatri Syd er der fokus på nedbringelse af tvang og implementering af skærmning som metode.
I afsnit S1 arbejdes der med at skabe et godt miljøterapeutisk klima for patienterne, og et udviklende læringsmiljø for personalet. Der er opmærksomhed på ”safeward” beskrivelserne og den kultur, der beskrives, er det der arbejdes hen imod.
Der er kontinuerlig supervision og undervisning af personalet samt daglig refleksionsforum.
Der arbejdes med målstyring og overblik, bl.a. via Cetrea skærme.
 
Vi ønsker en afsnitsledende sygeplejerske som har erfaring inden for psykiatrisk sygepleje. Du formår at omsætte psykiatriens værdier i mødet med det enkelte menneske, er tillidsvækkende og byder ind med engagement, iderigdom, faglige indspark og en positiv indstilling.
Du har ansvar for at kvalitetsikre sygeplejen og formår at arbejde målrettet og selvstændigt.
 
Ledelse i Psykiatrien er med afsæt i Region Nordjyllands ledelsesgrundlag aldrig noget, vi bedriver alene. Ledelse finder altid sted i et samspil med andre – med lederkollegaer, med vores medarbejdere, samarbejdspartnere, patienter og pårørende.
 
God ledelse i Psykiatrien handler både om at kunne sætte kursen og at kunne arbejde efter den fælles kurs i Psykiatrien, så vi styrker sammenhængskraften i organisationen

 
Samtidig skal du som leder kunne skabe følgeskab. Det gælder både sammen med lederkollegaer, med medarbejdere og interne og eksterne samarbejdspartnere, så beslutninger, strategier, mål og indsatser føres ud i livet. Først når dette sker, skaber vi reel værdi for vores patienter og pårørende.
 
God ledelse handler derudover om at kunne understøtte sammenhængskraften ved at kunne koordinere organisationens mange forskellige opgaver, mål, projekter, strategier og forståelser, så de trækker i samme retning.
 
Både nye og erfarne ledere arbejder med afsæt i ovenstående principper for god ledelse.
 
En del af opgaven som afsnitsledende sygeplejerske består også af at kunne praktisere ” det dobbelt lederskab” hvor du i daglig praksis såvel som i strategiske anlæggende, er i stand til at varetage ledelsesopgaver i fællesskab med øvrige ledere i afdelingsledelsen.
 
Klinik Psykiatri Syd tilbyder også:
  • Introduktion til afsnit S1 og Klinik Psykiatri Psykiatri Syd som helhed.
  • Mentorordning ved afsnitsledende sygeplejerske.
  • Ledelsessparring både internt og eksternt
  • Udviklingssamtale med fokus på ledelse og kompetenceudvikling med udgangspunkt i –kurs – koordinering - commitment
 
Afsnit S1 forventer at du:
  • Er visionær og kreativ
  • Evner ledelse, hvor der tages udgangspunkt i sygeplejens virksomhedsområder: at udføre sygepleje, at udvikle sygepleje, at lede sygepleje, at formidle sygepleje samt regionens værdigrundlag for ledere.
  • Kan inspirere og motivere til faglig udvikling og engagement
  • Har gode samarbejdsevner, gennemslagskraft og evne til at gå i dialog
  • Ser udfordringer frem for begrænsninger
  • Har fokus på arbejdsmiljøet, gerne arbejdsmiljøuddannelsen
  • Har eller ønsker at erhverve en lederuddannelse på diplomniveau
  • Har evne til at skabe balance mellem relationer og resultater
  • Skabe en god struktur i dagligdagen og samtidig gør plads til udvikling og fornyelse.
 
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet, er du velkommen til at kontakte viceklinikchef Bodil Bech Winther, telefon 97643601
 
 
Praktiske oplysninger:
Samtaler 26.03.2019
 
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Der indhentes straffeattest i henhold til Region Nordjyllands politik.
 
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
 
Ansøgningen sendes til:
Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes via det elektroniske link til højre i stillingsopslaget.
 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    5590
  • Quick-nr.
    364121
  • Indrykningsdato
    04-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    5590
  • Quick-nr.
    364121
  • Indrykningsdato
    04-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.