Region Sjælland
Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
Sygeplejerske Onkologisk Ambulatorium, SUH Roskilde
Velkommen til Onkologisk Ambulatorium i Roskilde!
Vi er 16 unikke, onkologiske sygeplejersker, der ønsker os en ny sygeplejekollega.
Hos os vokser træerne ikke ind i himlen, men vi kan til gengæld love dig et meningsfyldt arbejde, i et super spændende- og udfordrende speciale, hvor ikke to dage er ens.
Her får du mulighed for at gøre en forskel for mennesker, som har en livstruende sygdom.
Her kan du udvikle dig som sygeplejerske, både fagligt og personligt.
Her kan du tilegne dig ny viden og erfaringer, som du vil kunne bruge mange andre steder.
Her vil du få dygtige, erfarne kollegaer som er fagligt velfunderede, omsorgsfulde, ærlige og humoristiske.
Her vil vi gerne drage nytte af din viden og kompetencer.
Hverdagen i onkologisk ambulatorium
Vi arbejder mandag til fredag i dagvagt. Vores kerneopgave er at give medicinsk kræftbehandling (kemoterapi, immunterapi og antistofbehandling) til patienter med forskellige kræftformer. Udover at give medicinsk kræftbehandling, er opsporing- og behandling af behandlingsrelaterede bivirkninger fx kvalme, smerter, fatique og psykosociale problemstillinger, et væsentligt kerneområde i den daglige praksis.
Vi møder kl. 8-16 og har derudover hver én enkelt dag om ugen, hvor vi er her til kl. 18.
Hver morgen samles vi og gennemgår dagens program. Vi fordeler og hjælper hinanden med eventuelle udfordringer, praktiske eller faglige. Herefter går vi ud på hver sin stue, og behandler ca. 5 patienter hver om dagen. Vi varetager desuden en sygeplejetelefon, hvor patienter og pårørende ringer til, og får rådgivning ift. eventuelle problemstillinger relateret til deres sygdoms- og behandlingsforløb.
Hver uge har vi undervisning og tværfaglige fora, hvor vi tilegner os ny viden og sparrer med hinanden.
Vi har dagligt et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sekretærer, diætist, socialrådgiver og psykolog. Vores sygeplejegruppe er sammensat af novicer og eksperter, som alle brænder for specialet, og det at gøre en forskel for patienterne. Der er en meget høj faglighed i vores gruppe, og et godt læringsmiljø. Arbejdsmiljøet er præget af respekt og humor, både mono- og tværfagligt.
Om dig
Vi ønsker os en kollega som kan være med til at sætte et positivt præg på hverdagen, både personligt og fagligt.
For at kunne give medicinsk kræftbehandling, skal du have et kursus i medicinsk kræftbehandling. Hvis du ikke allerede har et, så vil vi sørge for at du kommer af sted på kurset indenfor de første 2-3 måneder af din ansættelse.
Du vil gennemgå et grundigt og intensivt introduktionsforløb, så du bliver i stand til at varetage den medicinske kræftbehandling og understøttende behandling selvstændig.
Om ansættelsen
Måske tænker du, at et vikariat er forbundet med usikkerhed om fremtiden. Vores erfaring er, at der undervejs i et vikariat oftest opstår muligheder for at blive fastansat, men vi kan selvfølgelig ikke love dig noget.
Vikariatet er på 20 måneder, og 34-37 timer om ugen (efter aftale).
Har du lyst til at høre mere om jobbet, og måske også om det at have en vikaransættelse, så ring eller skriv til vores afdelingssygeplejerske, Camilla Kjærulff, tlf. 47 32 49 55, mail: cke@regionsjaelland.dk.
Du er meget velkommen til at besøge os, og få et lille indblik i hvordan vores hverdag ser ud.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen er ledig til besættelse 1/6 eller efter aftale.
Lidt om afdelingen
Klinisk Onkologisk Afdeling er fordelt på to matrikler, henholdsvis Roskilde og Næstved, og består af to onkologiske ambulatorier, to sengeafsnit, stråleterapi, palliative teams og palliativt sengeafsnit. Den sammenlagte afdeling betjener 816.000 borgere fra Region Sjælland, med 114.000 ambulante besøg, 13.000 sengedage årligt. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på flere faggrupper.
I Onkologisk Ambulatorium Roskilde, tager vi os af den medicinske behandling og sygepleje til patienter med kræft i lunger, tyk- og endetarm, bugspytkirtel, æggestok og livmoder.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Camilla Kjærulff - Adresse
Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
005690 - Quick-nr.
364197 - Indrykningsdato
01-03-2019 -
Ansøgningsfrist
23-04-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Camilla Kjærulff - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
005690 - Quick-nr.
364197 - Indrykningsdato
01-03-2019 -
Ansøgningsfrist
23-04-2019 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Er du sygeplejerske med erfaring fra Region Sjællands sygehuse?
Nykøbing F. Sygehus | Allén 15, 4180 Sorø
SygeplejerskeOpslået
06-01-2025Ansøgningsfrist
01-07-2025 -
Sygeplejefaglige vikarer til sygehuse, Region Sjællands Vikarkorps
Nykøbing F. Sygehus | Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
13-01-2025Ansøgningsfrist
01-07-2025 -
Vikariat til diabetesambulatorie
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
12-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025 -
Vikariat til diabetesambulatorie
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
12-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025