Region Midtjylland

Hospice Djursland

Strandbakken 1, 8410 Rønde

Sygeplejerske til sommerferievikariat på Hospice Djursland

Hospice Djursland søger sygeplejerske til sommerferievikariat
32 timer/uge fra 1. juni – 31. august 2019


Er du en erfaren sygeplejerske, og har du evt. erfaring med at arbejde med uhelbredeligt syge og deres pårørende, eller har du blot lyst til at tilegne dig erfaring med at arbejde i det palliative felt med fokus på tværfaglighed - så har du muligheden nu.

Hospice Djursland har til formål at yde en tværfaglig, palliativ specialistindsats på et højt fagligt niveau til mennesker med uhelbredelig sygdom og komplekse palliative problemstillinger. Også omsorg, støtte og vejledning til de pårørende, både under indlæggelsen og i efterforløbet er en del af vores tilbud. Vi har stor fokus på det tværfaglige samarbejde.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i et innovativt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, faglighed, rummelighed, kreativitet, nærvær og åbenhed er nogle af nøgleordene. Vi tilbyder gode kollegaer, kollegial sparring, vejledning og supervision.

Ønskede kvalifikationer
Vi forventer, at du er veluddannet og fagligt dygtig. Du er lyttende og reflekterende, og du er kreativ og fleksibel i den daglige opgaveløsning. Ikke mindst lægger vi vægt på, at du er robust, har gode samarbejdsevner, kan prioritere og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs i organisationen. Og så skal du have styrke i kommunikation og dokumentation.

Arbejdstid
Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter, primært i dag- og aftenvagt, men der vil også være nogle nattevagter. Vi arbejder ca. hver 3. weekend, og der er 8 og 12 timers vagter i weekenderne. I sommerperioden er der behov for fleksibilitet i forhold til planlægningen.
Vi vil gerne have, at du tilføjer evt. sommerferieønsker ind i din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningen sendes elektronisk.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 2. april kl. 12.00, og samtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 9. april om formiddagen.

Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til souschef Helle Dalby på telefon 7841 3404.

Der gøres opmærksom på, at Hospice Djursland er en røgfri arbejdsplads.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hospice Djursland
  • Kontaktperson
    Helle Dalby Kristensen
  • Adresse
    Strandbakken 1, 8410 Rønde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    16411
  • Quick-nr.
    364317
  • Indrykningsdato
    06-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hospice Djursland
  • Adresse
    Strandbakken 1, 8410 Rønde
  • Kontaktperson
    Helle Dalby Kristensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    16411
  • Quick-nr.
    364317
  • Indrykningsdato
    06-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job