Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Afdelingslæge/overlæge i nedre kirurgi til Kirurgisk Sektion, Gastroenheden, Amager-Hvidovre Hospital
Ved Kirurgisk Sektion, Gastroenheden, Amager- Hvidovre Hospital er en stilling som afdelingslæge/overlæge ledig til besættelse pr. 1/6 2019 eller efter aftale.
Om hospitalet og afdelingen
Amager-Hvidovre Hospital er områdehospital i Region Hovedstadens Planlægningsområde Syd. Området er hastigt voksende med aktuelt ca. 515.000 borgere. Gastroenheden varetager kirurgi samt medicinsk gastroenterologi og hepatologi, og har et veletableret samarbejde på tværs af sektioner. Afdelingen er den største Gastroenhed i landet.
Sengeantal:
Afdelingen har 60 kirurgiske senge, 37 gastromedicinske senge og 45 fælles medicinsk –kirurgiske senge
Afdelingens specialfunktioner:
Kirurgisk sektion udfører kirurgi på hovedfunktionsniveau og varetager herudover en lang række regions- og højtspecialiseret funktioner bl.a. indenfor bariatrisk kirurgi, benigne esofaguslidelser, analinkontinens, FAP og inflammatorisk tarmsygdom.
Afdelingen udfører ileoanal pouch kirurgi som det ene af tre danske centre.
Det forventes at afdelingen vil råde over en operationsrobot indenfor de næste 2-3 år.
Operationsaktivitet:
Der udføres årligt > 6000 indgreb, heraf ca. 500 colorectale indgreb. Afdelingen råder sammenlagt over 30 ugentlige operationslejer på central operationsgang og i samme-dags-kirurgisk afdeling.
Endoskopiaktivitet:
Der udføres årligt 12.000 endoskopier. Afdelingen udfører alle former for avanceret øvre og nedre endoskopi i et moderne endoskopiafsnit.
Ambulatorier:
Kirurgisk sektion har omkring 30.000 ambulante besøg årligt. Ambulatorierne er søjleopdelt med faste ambulatoriedage til alle speciallæger.
Den opslåede stilling
Vi søger en kirurg som er subspecialiseret eller ønsker at subspecialisere sig indenfor det colorectale fagområde. Ansøgere til en overlægestilling forventes at have en vis erfaring indenfor den laparoskopisk nedre kirurgi, herunder rektumkirurgi. Ansøger til en afdelingslægestilling bør stile imod et colorectalt fellowship mhp. certificering indenfor det colorectale fagområde. Operationserfaring og videnskabelig produktion vil være kvalificerende.
Ansøger deltager på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger i de opgaver, der varetages af nedre gruppe, herunder endoskopi, operation, ambulatorie og vagtforpligtelse. Speciallægen indgår sammen med de øvrige speciallæger i et af bagvagtslagene med vagt ca. hver 7-10 dg. Vagten dækkes aktuelt alle ugens dage af 2 forvagter, 2 mellemvagter, samt 3 bagvagter, hvoraf den ene er 1.reservelæge/afdelingslæge (i tilstedeværelsesvagt), mens de øvrige bagvagter er afdelingslæger/ vagtbærende overlæger.
Ansøgeren skal være speciallæge i kirurgi eller kirurgisk gastroenterologi.
Speciallægen er ansat i den kirurgiske del af Gastroenheden og er organisatorisk placeret i ledergruppen med den specialeansvarlige kirurgiske overlæge som nærmeste administrative leder. Udover overlæger og afdelingslæger har afdelingen ansat læger under uddannelse på alle niveauer. Til den kirurgiske sektion er tilknyttet to professorater.
Afdelingen vægter tværfagligt samarbejde højt ligesom fokus på patientforløb og forbedring af arbejdsgange prioriteres.
Ansøgningen
Ansøgeren anmodes om at beskrive sine kvalifikationer i forhold til de 7 lægefaglige kompetencer (medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse- og administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel). Det forventes at ansøger deltager i relevante forskningsopgaver og projekter.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos specialeansvarlig overlæge, dr.med. Steffen Rosenstock, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, telefon: 38623104, mail: steffen.jais.rosenstock@regionh.dk.
Ansøgningen stiles til speciale ansvarlig overlæge, dr.med. Steffen Rosenstock, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, og fremsendes elektronisk via link.
Ansøgningsfrist: d. 1/4 2019 kl. 12:00
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Pia Elisabeth Brødsgaard - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
217250 - Quick-nr.
364458 - Indrykningsdato
07-03-2019 -
Ansøgningsfrist
01-04-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Pia Elisabeth Brødsgaard - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
217250 - Quick-nr.
364458 - Indrykningsdato
07-03-2019 -
Ansøgningsfrist
01-04-2019 (udløbet)