Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Professorsekretær/forskningsadministrator søges til Blodprøver og Biokemi

Har du lyst til at prøve at arbejde i et dynamisk, aktivt og uformelt forskningsmiljø?
 
Vi søger pr. 1. maj 2019 (eller snarest muligt) en medarbejder til at varetage sekretær- og administrationsopgaver inden for forskning og undervisning. Stillingen er en fast fuldtidsansættelse (37 t/uge) med arbejdsplads på Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.
 
Vi søger en fleksibel og imødekommende person, som arbejder selvstændigt og både har overblik og sans for detaljen.
 
Dine opgaver er blandt andet
  • at fungere som assistent for lærestolsprofessoren og yde sekretærbistand til professorerne
  • mødeplanlægning og referater (tilrettelæggelse af møder, kurser, ph.d.-forsvar, symposier og andre relevante møder/arrangementer, herunder programlægning, lokalebooking, forplejning, rejser, hotelbooking og øvrige praktiske opgaver)
  • administration af fondskonti (elektronisk fakturabehandling og regnskab) i relation til hospital og universitet
  • administration af forskningsansættelser
  • håndtering af kontrakter, udarbejdelse af forskningsstatistikker, opdatering af forskningspublikationer
  • medvirken i forbindelse med fondsansøgninger, bevillinger og afrapporteringer
  • opdatering af afdelingens forskningshjemmeside og diverse forskningsrelaterede informationer
  • tovholder og kontakt til universitetet vedrørende planlægning af studenterundervisning

Vi tilbyder
  • afvekslende opgaver i tæt samarbejde med professorer, lektorer og forskere
  • indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag i respekt for opgaveløsningen
  • et attraktivt job i en afdeling med fokus på tillid, åbenhed og dialog
  • et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med et højt fagligt niveau
  • et behageligt og uformelt arbejdsklima

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende administrativ stilling. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste. Du har gode engelsk-kundskaber og gode IT-kompetencer med interesse og flair for nye systemer. Kendskab til systemerne på Aarhus Universitetshospital (fx ØS, Silkeborg Data) og Aarhus Universitet (fx Pure, RejsUd) er en fordel, men ikke et krav. Du har økonomisk sans og erfaring med økonomi og regnskab.
 
Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og kan bevare overblik, humor og venlighed i en travl hverdag. Du er selvstændig, initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger. Du kan selv prioritere og koordinere dine opgaver, og du er fagligt stolt og kan lide en udfordrende hverdag. Du er serviceminded og en vigtig brik i at få det daglige arbejde i forskningsadministrationen og studenterundervisningen til at fungere. Du tager et aktivt medansvar for afdelingens liv og arbejdsglæde.
 
Blodprøver og Biokemi er en stor diagnostisk afdeling med mere end 350 medarbejdere. Afdelingen har en omfattende driftsfunktion og er en stor universitetsafdeling med undervisnings- og forskningsopgaver. Vi har en stor forsknings- og udviklingsaktivitet, der ledes af lærestolsprofessoren, en klinisk professor og en professor MSO. Der er otte lektorer/forskningsaktive overlæger og ca. 30 tilknyttede forskningsbioanalytikere, ph.d.-studerende, specialestuderende og andre forskere.
 
Organisatorisk vil du referere til lærestolsprofessoren, men du vil indgå i kollegafællesskab med de øvrige professorer, forskere, vores forskningskoordinerende bioanalytiker og de øvrige sekretærer i afdelingen.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til professor Holger Jon Møller på 3120 2201 eller på holgmoel@rm.dk. Du kan læse mere på vores hjemmeside.
 
Ansøgningsfrist den 24. marts  2019. Tiltrædelse den 1. maj 2019 eller efter aftale.
 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Holger Jon Møller
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16772
  • Quick-nr.
    364461
  • Indrykningsdato
    07-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Holger Jon Møller
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16772
  • Quick-nr.
    364461
  • Indrykningsdato
    07-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.